Corporate video 101 | Hvad bør din virksomhed undgå i en corporate video?

Corporate video virker ikke

Den klassiske corporate video bruges ofte som værktøj i marketing til at brande virksomheder. Tanken er at få virksomheden til at fremstå professionelle, inkluderende og globale i forhold til B2B, B2C eller B2G-sammenhænge. Desværre er resultatet ofte det stik modsatte. Virksomheden ender med at fremstå kolde og fremmedgørende i stedet for. Hvad går galt?

Corporate video – idé og virkemidler

Ovenfor ser du et satireeksempel på den klassiske corporate video. Vi kender dens stereotype virkemidler alle sammen:

  • Mænd og kvinder i jakkesæt.
  • Forskellige etniciter og demografier repræsenteret blandt både målgruppe og medarbejdere.
  • Åbne kontormiljøer med store glasfacader.
  • Billeder fra en powerpoint-præsentation, der viser vækst.
  • Hovedkvarteret filmet i frøperspektiv med skyer, som suser forbi i timelapse.
  • En mand der haster afsted med en kuffert i lufthavnen.
  • Baggrundsmusik, der er positiv og spreder energi.
  • Grafik og tekst, der viser %
  • Etc.

Når jeg siger den “klassiske” corporate video er det den traditionelle promotion og branding video indenfor B2B, jeg tænker på. Corporate videoer kan inkludere mange forskellige videogenrer – fx instruktionsvideoer, sikkerhedsvideoer og produktvideoer.

Hvad er problemet? Det virker ikke!

Summen af den klassiske corporate video er lige præcis så stereotyp og intetsigende som de enkelte dele og virkemidler, den er bygget op af. – Sjovt nok!

Ved at forsøge at indeholde alle ender den klassiske corporate video med ikke at indeholde noget som helst.

Videoen ender med at være ren overflade uden hjerne og hjerte. Den ser måske nok dyr ud (og har helt sikkert også været det), men den fortæller ingenting om virksomheden, som fanger kundens opmærksomhed.

 

Hvem er den egentlige målgruppe for en corporate video?

Inden du bestiller en corporate video, bør du spørge dig selv: Hvem er egentlig målgruppen? Det er ikke sikkert, det er den, du tror!

En af de mest basale ting indenfor markedsføring og kommunikation er, at man skal tænke på målgruppen og sætte sig i kundens sted. Alligevel så virker det som om, at mange virksomheder mest af alt får lavet corporate videoer for deres egen skyld.

Hvis det er formålet så fair nok. Intern kommunikation og branding har bestemt også sin plads.

Min teori er dog, at virksomheder i virkeligheden ikke sætter sig i kundens sted!

Spørg jer selv, om det fx er interessant for målgruppen, at I har åbne kontormiljøer? Eller om det er interessant, at I har en flot glasfacade eller en kantine med designermøbler?

Måske er det interessant hvis videoen er en employer branding-video, som skal bruges til at hyre nye medarbejdere, og I derfor gerne vil vise arbejdsmiljøet frem. Men selv i sådan et tilfælde bør den type billeder blot være ekstra krydderi – og ikke selve det bærende indhold.

Din virksomheds kernefortælling bør være det bærende indhold

Det bør altid være den aktuelle fortælling, der er bærende for den klassiske corporate video. Stil jer selv spørgsmål som:

  • Hvorfor vil I gerne have lavet en corporate video?
  • Hvad vil I gerne opnå med videoen?
  • Hvem er den egentlige målgruppe?
  • Hvad er kernefortællingen? Altså – hvad er det, I gerne vil fortælle andre og hvorfor?
  • Hvad skulle få målgruppen til at synes, at jeres video er interessant?

Når de ting er afklaret, er det væsentligt nemmere at gå til næste trin som konceptudvikling, manuskript og filmens konkrete indhold. Derefter kan man gå i gang med selve produktionen.

Få lavet en corporate video til din virksomhed

Hvis du ønsker, at få lavet en corporate video så tag kontakt allerede i dag og lad os tage en uforpligtende snak om mulighederne.

Jeg hjælper din virksomhed med at finde den helt rigtige vinkel til din kernefortælling så din virksomheds kerneværdier skinner igennem og bliver interessante for kunden.

Husk at corporate videoer også omfatter andet end den “klassiske” stil. Virksomheder har ofte brug for mange typer af corporate videoer. Læs mere om forskellige typer af videoproduktioner under produkter.

Leave a Reply