Firmavideo og tøjvalg | Seks gode råd om tøjvalg til din firmavideo

tøj firmavideo

Det er en god idé at tænke over, hvilket tøj og hvilke smykker du tager på, når du skal medvirke i en firmavideo til din virksomheds hjemmeside eller kampagne på sociale medier. Her kan du læse 6 gode råd.

Seks gode råd om tøjvalg, smykker og make-up, når du skal medvirke i en firmavideo

 
For de fleste mennesker er det at stå foran et kamera og lave en firmavideo en uvant situation. Kameralinsen peger på en, og det samme gør måske lamper og en mikrofon. Og måske føler du, at du skal præstere. Derfor kan du her læse seks gode råd, så du undgår de typiske fælder.
 

1. Tag noget tøj på, som du føler dig godt tilpas i

 
På den måde kan du føle dig mest muligt hjemme og slappe mere af i situationen.

 

2. Tænk over signalværdien – men følg stadig råd 1

 
Det næste, du skal tænke over, er, hvilken signalværdi du gerne vil sende i videoen. Hvis du fx vil en lave en B2B corporate video, så er søndagsjoggingdragten måske ikke det rigtige valg (medmindre din virksomhed sælger søndagsjoggingdragter selvfølgelig).
 
Hvis den står på slips og skjorte og en pæn jakke, så vælg igen noget, som du er vandt til at have på til forretningsmøder, som du føler dig godt tilpas i.

 

3. Undgå moiré-effekten

 
Tøj med tynde striber, fine tern, sildebensmønstre og fløjl kan alle skabe det, som hedder moiré-effekten. I kender det sikkert fra tv-udsendelser, hvor tøjet “flimrer”. Husk det også gælder for fx slips.
 
moiré effekt

 

4. Undgå stærke farver

 
Undgå tøj med stærke røde/orange farver. Undgå også sort og hvid. Tag i stedet noget tøj på med afdæmpede farver og evt. simple, store mønstre.

 

5. Undgå store smykker – de larmer!

 
Små smykker som vielsesringe er helt fint. Men store smykker som store ringe, store dinglende øreringe, store halskæder og nåle kan skabe unødvendig støj og skratten og tage fokus fra det, som siges i videoen.
 
Store smykker larmer 

6. Undgå make-up i stærke farver

 
Medmindre du vil sende et bestemt statement, så giver make-up i naturlige afdæmpede farver som ofte det bedste resultat på film. Kraftige mørkerøde og rødbrune farver i fx læbestift og øjenskygge har en tendens til at blive mørkere og blålige, når de bliver opfanget af kameraet. Derfor kan det være en god idé at undgå dem.

 

Bonustip: Pas på med grøn i din firmavideo

 
Pas på med grøn – du risikerer at blive lavet om til en green screen. Spøg til side. Man kan teknisk set gøre det med alle farver. Så ingen kan i princippet vide sig sikre, haha!

 

Why you never wear green on TV.Credit: https://www.instagram.com/larenmcjesse/

Posted by Imgur on Friday, July 28, 2017

 

Credit: larenmcjesse

Tag kontakt i dag og hør nærmere

 
Kontakt Apertura i dag og hør mere om alle mulighederne for videoproduktion. Kontaktinformationerne finder du øverst og nederst på siden – eller du kan bruge chatten.

Leave a Reply