Apertura er et produktionsselskab og konsulentvirksomhed med base i Farum, som laver videoproduktion, foto og branding til virksomheder og erhverv. Apertura er stiftet af Jan Sørup.

 

Jan Sørup

Mit navn er Jan Sørup (f. 1977). Jeg er Cand.mag. i strategisk kommunikation, formidling og musik.

 

Jeg har gennem flere år arbejdet som digital kommunikationskonsulent, video- og fotograf, journalist og illustrator.

 

Derudover har jeg været ekstern lektor på Københavns Universitet, hvor jeg har undervist i interaktiv lyd i computerspil.

 

Med andre ord elsker jeg, når strategi, branding, billede og lyd går op i en højere enhed.

 

Hvad betyder Apertura?

 

Navnet Apertura er latinsk og betyder ‘en åbning’ eller ‘at åbne’. Fra engelsk kender man ordet ‘Aperture’, som betyder blændeåbning eller blænde. Blænden er den iris-agtige mekanisme i kameralinser, som bestemmer, hvor meget lys der lukkes ind.