Professionel videoproduktion til firmaer og organisationer

 
Hvad indgår i en videoproduktion?
 
En videoproduktion består typisk af tre faser: 1) Preproduktion, 2) Produktion og 3) Postproduktion. Preproduktionen kan fx bestå af udarbejdelse af manuskript, storyboard, location scouting og casting. Produktionen består af filmoptagelser inkl. opstilling af lys, lyd, evt. interview m.m. Postproduktionen kan fx bestå af videoredigering, animationer, green-screen keying, undertekster, speak, navneskilte, grafik, colourgrading, musik- og lydredigering.

Formålet med en videoproduktion

 
Der kan være mange formål med en videoproduktion. Apertura har specialiseret sig i de lidt mindre produktioner, som fungerer godt på nettet og sociale medier. Det kan fx være kampagnefilm, reklamefilm, brandingfilm eller noget helt fjerde.

 

Du kan altså betragte videoproduktion som en paraplybetegnelse for en række undergenrer. Der er heller ikke i dag forskel på en filmproduktion og en videoproduktion. I gamle dage blev filmproduktion betragtet som noget lidt “finere”. Filmproduktioner var til det store lærred, og blev indspillet på analog film, hvor video var til videobånd til fjernsynsskærmen.

Hvad koster en videoproduktion?

Prisen på en videoproduktion afhænger af, hvor stort omfanget er. Hvad der dog er helt sikkert er, at omkostningerne til en professionel videoproduktion er faldet markant de seneste 15-20 år. Det skyldes kort og godt den teknologiske udvikling.

 

For tyve år siden krævede en professionel videoproduktion et større hold af mennesker. En til to personer per kamera, en lydmand, en lysmand, en interviewer, en runner, en gaffer m.fl. Og når det hele så var optaget, skulle det hjem på klippebordet og splejses sammen. Og hvis du skulle bruge billeder fra luften? Ja, så måtte du leje en helikopter!

 

I dag kan en enkelt person eller et lille hold på 2-3 personer lave det samme til en væsentlig billigere pris og i langt højere kvalitet. Og med digitale redigeringsprogrammer som Premiere Pro og After Effects, kan en enkelt person stå for at lave avancerede effekter, som førhen krævede et hold af specialister.

 

I dag kan en enkelt person skabe en professionel produktion med to-tre kameraer med og evt. en drone. Lamper er blevet fleksible og bøjelige med LED-pærer i høj kvalitet, som kan klistres op med et stykke gaffertape, hvis det skal være. Så selv produktioner i meget små rum er muligt. Og med trådløst microport-system eller en shotgun mikrofon, kan man lave god lyd i selv vanskelige omgivelser.

 

Den udvikling har været med til at bringe prisen på videoproduktioner væsentlig ned uden, at det er gået ud over kvaliteten – faktisk tværtimod. Under priser kan du se nogle eksempler på, hvad videoproduktioner i forskellige omfang koster.

Professionel videoproduktion i København

 
Hos Apertura går vi meget op i, at lytte til jeres ønsker og behov, så vi kan skræddersy jeres film bedst muligt. Nøgleordene er god professionel kommunikation, tillid og professionel rådgivning og sparring. Vi spørger altid ind til målgruppen, så vi kan skræddersy jeres film bedst muligt – både hvad angår indhold og stil.

 

Vi gør meget ud af at arbejde effektivt og løsningsorienteret, dog uden at det går ud over kvaliteten af arbejdet. Er der fx tale om en interviewbaseret film om et følsomt emne, går vi meget op i, at der skal være ro på, så interviewpersonen kan føle sig tryg, hørt og i gode hænder.

 

Hos Apertura går vi meget op i, at deadlines overholdes og vi leverer til tiden. Og du kan være sikker på, at vi altid svarer på mails og ringer tilbage, så snart det er muligt.

 

Apertura har base i Farum i Storkøbenhavn, men har kunder i hele landet. Så mangler du en videoproduktion på Fyn eller Jylland, kan det sagtens lade sig gøre.

Tag kontakt i dag og hør nærmere

 
 

Kontakt Apertura i dag og hør mere om alle mulighederne for at få lavet en professionel videoproduktion. Kontaktinformationerne finder du øverst og nederst på siden.