Eksempel på mit speciale, som er håndtegnede explainervideoer.

Custom-made explainervideo skræddersyet jeres behov

Jeg har specialiseret mig i at lave explainer-videoer, hvor jeg selv tegner al grafikken i hånden i en humoristisk stil. På den måde kan jeg lynhurtigt lave et unikt produkt, som passer til kunden.

Jeg gør altid meget ud af, at finde den helt rigtige stil til hver film. Det er derfor en god idé at tage mig med på råd så tidligt så muligt, så I kan få et overblik over de mange muligheder.

Hvad er en Animationsfilm a.k.a. Explainervideo?

En animationsfilm er det oplagte valg, når man gerne gøre et komplekst budskab let forståeligt. Rene linjer og stilistisk simple figurer gør, at intet tager opmærksomheden væk fra hovedbudskabet. En type der især er populær på nettet er explainer-videoen. Formålet med en explainer-video er at forklare et budskab så kort og præcist som muligt. Det kan fx være om et produkt eller en ydelse eller, som i eksemplet ovenfor, indholdet i en overenskomsforhandling hos en fagforening.

Stilistisk kan det dog se anderledes ud. Fx kan den indeholde menneskelignende figurer og være produceret både som 2D, 3D eller isometrisk.

Eller der kan være tale om animation af stillbilleder (også kaldet 2.5D-video), animerede infographics, speeddrawings eller logoer.

Derudover kan animationer naturligvis også kombineres med rigtige filmoptagelser.

Prisen på animationsfilm er ikke dyrere end på almindelig videoproduktioner

Animationsfilm kan i dag produceres lige så billigt som en almindelig webvideo. Det skyldes at redskaberne til animationsfilm er gennemgået en forrygende udvikling gennem de senere år.

Før i tiden krævede en animationsfilm et hel hold af animatorer og “in-between’ers”. I dag kan computeren selv regne en del af de mellemliggende animationer ud. De grundlæggende streger og figurer, kræver dog stadigvæk en kreativ menneskelig hånd.

Prisen for en animationsfilm afhænger af, hvor meget der skal laves helt fra bunden af. Men det er fx ikke dyrere at jeg håndtegner det hele i forhold til, at jeg licenserer noget generisk grafik, som bagefter skal manipuleres.

Få produceret jeres animationsfilm hos Apertura

Jeg kan hjælpe med alle typer af animationsfilm, som er beskrevet ovenfor – og mere til. Mit speciale er korte kreative film til nettet – fx til hjemmesider, intranettet eller sociale medier.

Ring eller skriv i dag for et uforpligtende møde. Kontaktinformationerne finder du øverst og nederst på siden.