Kampagnevideo er effektive som et strategisk kommunikationsværktøj i kampagner.

Kampagnevideo kan bruges til alt fra et politisk indsatsområde til oplysnings- og informationskampagner.

Kampagnefilm kan laves på mange forskellige måder alt efter formål og målgruppe. Det kan fx være som interview, animation, kortfilm eller andet.

Øverst kan du se et eksempel på en kampagnevideo lavet for Farmakonomforeningen, der er en fagforening for farmakonomer. Foreningen ønskede at sætte fokus ledende farmakonomers rolle indenfor blandt andet apoteker og sygehuse.

Filmen er derfor lavet som et interview med en leder indenfor sygehusvæsenet og tilsat dækbilleder fra sygehuset, lederen arbejdede på. På den måde kunne farmakonomer, som arbejder på fx et privat apotek, kan få et indblik i sygehus som arbejdsplads.

FAQ:

Q: Er der noget, vi kan gøre inden filmoptagelsen?

A: Det er altid en god idé at rydde op. Tænk over, hvad I gerne vil have med på optagelsen. Et skrivebord med en masse rod, gør at det endelige resultat ser rodet ud. Vær også opmærksom på, at der ikke ligger noget med personfølsomme data, som ikke må vises på filmen.

Q: Hvad skal man have på af tøj?

A: Først og fremmest noget I finder jer godt tilpas i. Når det så er sagt, så er der nogle ting, I bør undgå: Tøj med tynde striber, fine tern, sildebensmønstre og fløjl kan alle skabe det, som hedder moiré-effekten. I kender det sikkert fra tv-udsendelser, hvor tøjet ligesom flimrer. Husk det også gælder for fx slips. Undgå også stærke røde/orange farver, sort og hvid. Tag i stedet noget tøj på med afdæmpede farver og evt. simple, store mønstre.

Q: Hvad med smykker?

A: Små smykker som vielsesringe er helt fint. Men store smykker som store ringe, store dinglende øreringe, store halskæder og nåle kan skabe unødvendig støj og skratten og tage fokus fra det, som siges i videoen.

Q: Hvad med make-up?

A: Make-up i naturlige afdæmpede farver giver som ofte det bedste resultat på film.

Læs mere om gode råd til tøjvalg, make-up og smykker her.

Tag kontakt i dag og hør nærmere

Kontakt Apertura i dag og hør mere om alle mulighederne med kampagnefilm. Kontaktinformationerne finder du øverst og nederst på siden – eller du kan bruge chatten.