En produktvideo præsenterer et produkt. Produktet kan fx være en vare, en oplevelse eller en serviceydelse.

Med en produktvideo, kan du vise, hvad produktet kan i stedet for at beskrive det med ord. En produkvideo konverterer derfor bedre end fx en salgstekst, da kunden med egne øjne ser, hvad han eller hun kan forvente at få.

En produktvideo kan bruges både til B2B-, B2C- og B2G-markedsføring.

Øverst kan du se et eksempel på en produktvideo for et oplevelsesprodukt, som Apertura har lavet for Copenhagen Train Tours og Stromma til infoskærmen i Københavns Turistinformation (i widescreen-formatet 32:9).

FAQ:

Q: Er der noget, vi kan gøre inden filmoptagelsen?

A: Hvis optagelserne skal finde sted i jeres virksomhed, er det altid en god idé at rydde op. Et skrivebord med en masse rod, gør at det endelige resultat ser rodet ud. Tænk også over, hvad I gerne vil have med på optagelsen – fx i baggrunden af filmen. Og vær opmærksom på, at der ikke ligger noget med personfølsomme data, som ikke må vises på filmen.

Q: Hvad skal man have på af tøj?

A: Først og fremmest noget I finder jer godt tilpas i. Når det så er sagt, så er der nogle ting, I bør undgå: Tøj med tynde striber, fine tern, sildebensmønstre og fløjl kan alle skabe det, som hedder moiré-effekten. I kender det sikkert fra tv-udsendelser, hvor tøjet ligesom flimrer. Husk det også gælder for fx slips. Undgå også stærke røde/orange farver, sort og hvid. Tag i stedet noget tøj på med afdæmpede farver og evt. simple, store mønstre.

Q: Hvad med smykker?

A: Små smykker som vielsesringe er helt fint. Men store smykker som store ringe, store dinglende øreringe, store halskæder og nåle kan skabe unødvendig støj og skratten og tage fokus fra det, som siges i videoen.

Q: Hvad med make-up?

A: Make-up i naturlige afdæmpede farver giver som ofte det bedste resultat på film.

Læs mere om gode råd til tøjvalg, make-up og smykker her.

Tag kontakt i dag og hør nærmere

Kontakt Apertura i dag og hør mere om alle mulighederne med produktvideo. Kontaktinformationerne finder du øverst og nederst på siden – eller du kan bruge chatten.