Tag kontrol over foreslåede videoer og afsluttende skærmbilleder på YouTube

Tag kontrol over de afsluttende skærmbilleder i YouTube
Din virksomhed har netop fået produceret en ny lækker reklamefilm.
 
Filmen er nu klar til at blive uploadet til YouTube, så den kan blive vist på de sociale medier og embeddes på virksomhedens hjemmeside. Du uploader filmen, paster din transkription og indtaster de relevante metatags. Alt er klart, og du ser filmen igennem, og alt ser ud til at fungere.
 
Men da filmen er færdig har YouTube’s algoritme selv fundet frem til lignede videoer og foreslår, at brugeren ser en video fra konkurrenten lige bagefter. Det er ikke lige hensigtsmæssigt – det betyder, at du i princippet ender med at reklamere for den konkurrerende virksomhed på din egen hjemmeside, når videoen er færdig.
 
What to do?

Slå foreslåede videoer fra, når du integrerer video på din hjemmeside

 
Det første du bør gøre er at slå foreslåede videoer fra, når du integrerer din video på din hjemmeside. Det gør du sådan her:
 
1. Åbn din video
 
2. Tryk på “DEL”
 
3. Vælg “INTEGRER”
 
foreslå ikke videoer youtube ved embedding1
 
4. Fjern fluebenet i “VIS FORESLÅEDE VIDEOER, NÅR VIDEOEN ER FÆRDIG.” Tryk derefter på “KOPIER”
 
foreslå ikke videoer youtube ved embed 2
 
5. Paste koden på din hjemmeside, og du er færdig!
 
Nu vises der ikke uhensigtsmæssige videoer – fx fra et konkurrerende firma, når din film er færdig.
 
Hvis du vil tage yderligere kontrol over afslutningen på dit videoindhold, kan du læse videre nedenfor.
 

Tag kontrol over afsluttende skærmbilleder i YouTube

 
YouTube tilbyder også muligheden for, at du selv kan styre referencer og annoteringer i slutningen af en video. På den måde kan du fx henvise til flere produktvideoer fra din virksomhed.
 
For at styre hvilke videoer, der vises kan du fx lede dine seere hen på en bestemt playliste eller video. Det gør du sådan her:
 
1. Åbn din video
 
2. Tryk på REDIGER VIDEO
 
Annoteringer YouTube 1

 

3. Tryk på “Redigeringsværktøj” ude i menuen til venstre og dernæst på “TILFØJ ET AFSLUTTENDE SKÆRMBILLEDE” nederst på skærmen.
 
Tryk på redigeringsværktøjet og derefter på afsluttende skærmbillede
 
4. Så åbner et vindue, hvor du har mulighed for selv at bestemme, hvad der skal vises til sidst i din video. Du kan fx foreslå brugeren at se videoer, med andre af din virksomheds produkter, vælge en playliste eller pege på jeres YouTube-kanal – eller en kombination.
 
Det er en slags skabeloner for dine afsluttende skærmbilleder, men du kan selv vælge andre kombinationer, hvis du ønsker det.
 
Tryk på den skabelon, du ønsker at arbejde med.
 
Kontroller afsluttende skærmbilleder på YouTube billede 3
 
5. Nu åbner et skærmbillede, hvor du kan gøre flere forskellige ting:
 
Det nemmeste er at trykke i vinduet til højre, med de tomme skabeloner. Så kan dernæst i menuen til venstre for “skabelonvinduet” selv vælge hvilke videoer, du vil have der skal vises.
 
Nederst kan du vælge, på hvilket tidspunkt de afsluttende skærmbilleder skal poppe op, og hvor længe de skal vise. Det gør du ved at ændre længden på skabelonerne med musen (ligesom du gør med video- og lydfiler).
 
Når du er færdig trykker du “GEM”.
 
Vælg playliste, abonnement eller nyeste video på YouTube
 
6.Tryk dernæst på “ANVEND”.
 
Når det er gjort, bliver dine foreslået videoer vist – også selvom du embed’er videoen på virksomhedens hjemmeside eller deler den på sociale medier.

Få hjælp til video eller jeres næste videoproduktion hos Apertura

 
Jeg håber, denne guide har kunne hjælpe dig videre med YouTube. Hvis du har brug for undervisning i videoproduktion eller strategisk brug af video på nettet, så tag et kig under undervisning.
 
Hvis din virksomhed eller organisation har brug for videoproduktion i fx København, Odense eller Aarhus, så tag et kig under produkter, for at se hvad jeg kan tilbyde.
 
Det er som oftest både bedre og billigere, at lade en ekstern producent stå for filmproduktion. Apertura kan stå for jeres videoproduktion i hele Danmark.

Leave a Reply