Videoproduktion | Den lette guide til videoproduktion

Videoproduktion event dslr kamera

Denne guide fører dig igennem alt, du behøver at vide for let at kunne komme i gang med videoproduktion i din virksomhed eller organisation.

Uanset om du fx arbejder i en privat virksomhed, i en offentlig instans, i en organisation eller i en forening, er det vigtigt at komme igang med videoproduktion som en fast del af kommunikations- og markedsføringsstrategien. Video er en af fremtidens vigtigste kommunikationsformer på nettet – og især på de sociale medier.

Nogle gange kan man nøjes med at bruge sin smartphone til videoproduktion. Hvis du ønsker at bruge din mobil, kan du læse min guide til, hvordan du let kommer i gang med videoproduktion på mobiltelefonen.

Hvis du ønsker en væsentlig bedre kvalitet, men stadig en lille formfaktor, så skal man dog op i spejlreflekskameraer (DSLR) eller spejlløse (mirrorless) kameraer med gode videofunktioner eller evt. små camcordere.

Denne guide handler om, hvordan du kommer igang med videoproduktion på DSLR og mirrorless. Som virksomhed kan det være en stor fordel at vælge disse kameraer fremfor fx en camcorder, da man både får et kamera, der – udover video – også kan tage fotos i professionel kvalitet.

Guiden er henvendt til personer, der arbejder med kommunikation, markedsføring, PR og marketing, og skrevet så du let kan komme igang.

Guiden går derfor ikke i dybden med tekniske aspekter som codecs, bitdybder, chroma keying, log-profiler etc. Det ville være alt for omfattende at dykke ned i en enkelt artikel. Det vil også være at skyde over målet, når vi taler om at skulle i gang.

Hvornår er det bedst at overlade videoproduktion til andre?

Lad det være sagt med det samme: Hvis du ønsker at producere video i professionel kvalitet, så kommer du ikke sovende til det! Det tager tid at blive dygtig, og det kræver en større investering af det rigtige udstyr.

Man bør derfor altid overveje, om pengene og tiden i virkeligheden er bedre givet ud ved at lade en professionel tage sig af det fra start af.

Det er min erfaring, at det ofte giver noget tiltrængt luft hos medarbejderne, som så i stedet kan tage sig af alle de andre opgaver, der også hører til effektiv brug af videoer på nettet – som fx planlægningen af kommunikationsstrategien og markedsføringen.

Det bliver derfor oftest en billigere løsning at få produceret video af en ekstern producent frem for at skulle oplære personale internt, samtidig med at resultatet fremstår mere professionelt i sidste ende. Tag et kig under priser og se, hvor billigt det rent faktisk kan gøres.

Når I gerne selv vil i gang med videoproduktion

Når I gerne selv vil i gang med videoproduktion er det en god idé at få noget kvalificeret undervisning, da læringskurven er ret stejl. Især hvis det er første gang. Læs mere om mulighederne under kurser.

Og så skal du selvfølgelig læse videre i denne guide.

Guiden kan læses på flere måder. Du kan selvfølgelig læse det hele fra ende til anden. Men du kan også springe direkte til de afsnit, du finder relevante, ved at trykke på de forskellige links i indholdfortegnelsen herunder. I løbet af guiden vil du ved afslutningen af hvert større kapitel finde links, så du kan springe direkte tilbage til indholdsfortegnelsen.

Der er meget information, så det er en god idé at tage det i små bidder af gangen.

Indholdsfortegnelse:

 

Dette kan du ikke lære af denne guide:

  • erfaringen med at fange de gode billeder
  • hvordan du redigerer
  • hvordan du skaber den gode historie
  • hvordan du skaber et godt flow i fortællingen ved hjælp af billeder, tale, tekst, grafik og musik.

Hvis du gerne vil lære disse ting, så læs mere om mulighederne under kurser.

 

Introduktion til videoproduktion

Videoproduktionens tre faser

Kort sagt handler (digital) videoproduktion om at producere indhold i form af video.

Videoproduktion adskiller sig traditionelt set fra filmproduktion primært i forhold til mediet, der optages på – henholdsvis magnetbånd og filmruller.

Film var traditionelt set tiltænkt det store biograflærred, og videomediet var tiltænkt fjernsynet.

I dag produceres både film og video oftest digitalt som lagres på harddiske, SD-kort o.lign – til både biografen, fjernsyn og streamingtjenester og socialemedier inkl. YouTube.

Videoproduktionens tre faser

Man kan dele en videoproduktion op i tre overordnede dele: Preproduktion, produktion og postproduktion.

Preproduktion

Preproduktion videoproduktionPreproduktion består traditionelt set af, at man laver et manuskript, et storyboard, finder locations, caster de rigtige skuespillere etc.

Disse elementer kan sagtens indgå i en videoproduktion til fx en Facebook-kampagne også. Når der er tale om video til sociale medier, så indgår især også markedsføring og strategisk kommunikation.

Når jeg er ude hos en kunde, så spørger jeg altid ind til målgruppe, kernebudskab, hvor videoen skal bruges henne, hvordan den skal bruges (fx som en enkeltstående reklame, en del af en kommunikationskampagne etc.) m.m.

Når de ting så er på plads, kan vi flytte os tættere på preproduktionen af selve videoens indhold.

Produktion

Produktionsfasen videoproduktionProduktionen kan man også kalde for selve optagelserne – med alt hvad dertil hører. Her taler vi om opstilling af lys, lydprøve og optagelse af selve produktet, skuespillerne eller hovedpersonen, der skal interviewes.

Produktionsfasen kan, ligesom preproduktionen, sagtens løbe over længere tid – fx hvis der skal optages på flere lokationer. Det er også i produktionsfasen, at man tager dækbilleder, laver timelapses, filmer med drone, og hvad der nu ellers er relevant for det endelige resultat.

Produktionsfasen kan også indeholde indspilning af speak.

Postproduktion

Post-produktion videoproduktionPostproduktion består først og fremmest af udvælgelse af det bedste materiale, som så redigeres og sættes sammen til den endelige film.

Hertil kommer så et væld af muligheder for at manipulere materialet. Der kan være tale om alt lige fra at indsætte lidt tekst til avancerede 3D-animerede effekter på green screens.

Når vi taler videoer til sociale medier, så er det min erfaring, at der oftest grundlæggende er brug for er lydredigering (tale, royalty-free musik m.m.), colourgrading, undertekstning, navneskilte på interviewpersoner, indsætning af grafik (fx logo) og eksportering i de rigtige formater.

Man kan lave rigtigt meget lir, men det er min erfaring, at det ofte er den simple løsning, der virker bedst.

Animationsfilm

AnimationsfilmProcessen for en animationsfilm er lidt anderledes, da man ikke har dage, hvor man er ude og optaget med et kamera. I hvert fald ikke, når vi taler om den helt “rene” animationsvideo, der kun er skabt på computeren.

I stedet kan man sige, at de tre processer flyder mere sammen. I preproduktionen og produktionsfasen udarbejder man – måske sammen med en grafiker – de grafiske elementer, der skal indgå i animationen. Og i produktionsfasen og postproduktionen skaber man animationerne. Lydeffekter, speak og musik hører sig dog oftest til i postproduktionsfasen.

Videoproduktionens omfang

I dag kan en enkelt person med et kamera stå for en hel produktion selv. Med en tripod, en mikrofon og lidt lys, kan du filme dig selv og levere dit budskab.

Med udbredelsen af fornuftige kameraer i mobiltelefoner,  gør mange det også selv.

Her kan du læse en guide til, hvordan du kommer i gang med videoproduktion på mobilen.

Når jeg tager ud alene for en kunde, så har jeg gerne en to-tre kameraer med og evt. en drone. Forskellige kameraer og objektiver er gode til forskellige ting, så for mig er det vigtigt at have lidt forskelligt med, så jeg hurtigt kan tilpasse mig forholdene.

Flere kameraer betyder, at jeg kan filme en situation fra flere vinkler, og sync’e optagelserne i postproduktionen. Sammen med dækbilleder er det med til at gøre det endelige resultatet mere levende i sidste ende. Men mindre kan også gøre det.

Et andet typisk scenarie er et to-personers crew med en kameramand og en lydmand. En lydmand er god at have på, hvis man fx skal optage på en location, som kræver en mikrofon på en boomstang.

Herfra kan man skalere op efter økonomi og behov. Det kan være alt fra flere kameramænd, dronefører til make-up artister, lyseksperter, livetransmissionsfolk, catering osv.

Under priser kan du læse mere detaljeret om, hvad der er inkluderet i en videoproduktion.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Kameraet – vælg det rigtige kamera til jobbet

sony kamera til videoproduktionValget af det rigtige kamera til handler både om personlig præference, og om hvad der reelt er brug for til at få det ønskede resultat.

Hvis du blot skal lave en hurtig video til de sociale medier, så kan mobiltelefonens kamera i nogle tilfælde være rigeligt.

Skal du derimod fx lave et interview med en leder eller kollega, hvor du ønsker dybde i billedet og gode dækbilleder, så skal du ud i et anden type kamera med en god linse og en større sensor.

Et naturligt valg er fotokameraer med gode videofunktioner.

Jeg har valgt ikke at medtage nogle fastlinsekameraer. Med fastlinsekamera mener jeg de typiske forbrugerkameraer, man slæber med på ferien, hvor man ikke har mulighed for at udskifte linsen. Fastlinsekameraer bliver også kaldt for point-and-shoot-kameraer.

Der er helt sikkert nogle fastlinsekameraer, som godt kan bruges til formålet. Men man er oftest bedre tjent med et kamera, hvor du kan sætte forskellige linser på, alt efter hvilken opgave, man skal løse. Du kan sagtens starte med fx et enkelt zoomobjektiv og så udvide samlingen, når/hvis det bliver nødvendigt.

 

Hybridkameraet: Spejlreflekskameraer (kaldet DSLR) og kameraer uden spejl (kaldet mirrorless)

Med hybridkameraet får du et kraftfuldt videokamera i et fotokameras størrelse. Videofunktionerne i mange hybridkameraer er faktisk blevet så gode, at flere af dem bliver brugt mere til video end til foto.

Enkelte hybridkameraer kan faktiske matche videokvaliteten i langt dyrere kameraer, der bruges til større filmproduktioner. Filmkameraer er dog ofte store og klodsede. Hybridkameraer har en lille formfaktor, er lettere at slæbe med og koster langt mindre.

En anden fordel ved hybridkameraer er, at de er udsprunget af fotokameraet. Du har altså allerede et hav af virkelig gode objektiver at vælge imellem fra start af.

Ikke overraskende er hybridkameraer blevet populære blandt YouTube’re, der laver vlogs som fx rejsevideoer. Og producenterne har for længst lugtet lunten og udvikler i dag mange hybridkameraer med netop video for øje.

Indenfor filmverdenen taler man om “the DSLR-revolution” (DSLR står for “digital single-lens reflex”-kameraer) – altså at de digitale spejlreflekskameraer har revolutioneret filmindustrien og gjort det nemmere for enhver at lave video i professionel kvalitet.

Kameraer med og uden spejl

kamera sensor spejlrefleks mirrorless

Helt overordnet kan man dele hybridkameraer op i spejlreflekskameraer (DSLR-kameraer) og spejlløse kameraer (mirrorless cameras).

Spejlreflekskameraet | DSLR

Når du tager et billede med et spejlreflekskamera sendes lyset fra motivet først gennem linsen til et lille spejl, som så sender lyset videre til søgeren, som man kigger igennem.

Når du har fundet motivet og trykker på knappen for at tage et billede (eller flere billeder som i film) svinger spejlet op, og lyset strømmer nu fra linsen direkte ind på den digitale sensor i kameraet, hvorefter det omdannes til data og gemmes på hukommelseskortet i kameraet.

Det spejlløse kamera | mirrorless

Spejlløse kameraer indeholder ikke noget spejl, men sender lyset direkte ind gennem objektivet og ind på sensoren.

At der ikke skal være plads til et spejl gør, at der er kortere afstand fra sensor til objektiv (denne afstand kaldes for focal flange distance). Det åbner en mulighed for, at man kan bruge et væld af objektiver fra kameraer med længere afstand – som fx  vintage linser og linser fra spejlreflekskameraer, så længe man har den rigtige adapter.

At kameraet ikke har et spejl betyder at spejlløse kameraer er mere stille, da du ikke hører lyden fra spejlet, der svinger væk, hver gang du tager et billede. Derfor er de blevet særligt populære blandt fx gadefotografer, koncertfotografer og bryllupsfotografer, hvor man ikke ønsker at forstyrre motivet med lyden.

De er ofte også mindre end DSLR-kameraer, ligesom linserne/objektiverne er mindre og vejer mindre. Derfor er de lette at slæbe med rundt på job.

Sensorstørrelse

Man kan vælge at dele hybridkameraer op efter sensorstørrelse. De tre mest almindelige sensorstørrelser i hybridkameraer velegnet til videoproduktion er Full-Frame (FF), cropped sensor (APS-C), og micro four thirds (MFT).

Jo større sensor, desto mere lys kan kameraet indsamle, hvilket – i hvert fald i teorien – burde betyde bedre billedkvalitet. Helt så simpelt er det nu ikke, da der er mange andre faktorer, der betyder noget for det endelige resultat. Men FF klarer sig generelt bedre i lav belysning end andre typer sensorer.

Jo større sensor, desto dyrere er de at producere, hvilket gør at man fx oftere finder en APS-C sensor end en FF sensor i de semiprofessionelle kameraer.

Du kan i dag få alle mulige kombinationer af sensorstørrelser indenfor både DSLR og spejlløse kameraer. Derfor kan det være lidt af en jungle at finde rundt i.

Fx er både Canon 5D mkiv DSLR-kamera og et Sony Alpha A7s II mirrorless kamera udstyret med en FF-sensor. Sonys Alpha A6500 er et mirrorless med en APS-C sensor, mens Nikons D500 er et DSLR-kamera med APS-C sensor.

Indtil videre ser man kun MFT-sensoren i spejlløse kameraer, da den er udviklet til netop dette formål i et samarbejde mellem Olympus og Panasonic. Samarbejdet har den store fordel, at du kan bruge Olympus MFT-linser på Panasonics MFT-kameraer og omvendt.

Kort om crop factor og sensorstørrelser

Fordi sensoren er mindre i APC-S og MFT-kameraer i forhold til FF, så reduceres det, du får med på billedet.

Hvis du fx stillede dig på en bakketop for at tage et billede af et landskab med de tre forskellige kameraer, som alle havde det samme objektiv monteret (lad os sige et 50 mm objektiv), så ville du med et FF-kamera kunne se det største udsnit af landskabet, med APC-S lidt mindre af landskabet og med MFT mindst af landskabet.

Kamera sensorstørrelse crop factor

Man regner derfor med en såkaldt “crop factor” for forskellige typer sensorer og sammenligner disse med FF (som i størrelse svarer til en 35mm analog film).

Det betyder i praksis kun noget, hvis du vil sammenligne objektiver på tværs af sensortyper – fx for at opnå et resultat på et MFT, med noget du har set på et FF.

Crop factor’en for APC-S sensorer er 1.5x (Canon 1.6x) og for MFT 2x.

Dvs. at hvis du bruger en 50 mm linse på et kamera med APC-S sensor, så svarer det til at bruge en 75 mm linse på FF. Og hvis du bruger en 50 mm linse på et kamera med MFT-sensor, så svarer det til at bruge en 100 mm linse på et FF.

Du kan med fordel bruge objektiver fra FF-kameraer på kameraer med APC-S størrelse sensorer. Og på MFT-kameraer kan du både bruge objektiver fra FF og APC-S. Det kræver blot en adapter. Vær dog opmærksom på, at nogle funktioner som fx autofokus kan forsvinde, når du bruger en adapter.

Der findes mange flere sensorstørrelser, end dem jeg nævner her. Men disse er de mest udbredte i kameraer brugt til videoproduktioner til nettet.

Du kan læse mere om sensorstørrelser her: https://en.wikipedia.org/wiki/Image_sensor_format

Du kan læse mere om crop factor her: https://en.wikipedia.org/wiki/Crop_factor

Hybridkameraer og opløsning

Det vigtigste at have in mente, når du skal vælge et hybridkamera er, at det kan filme i FullHD-opløsning (dvs. 1920 x 1080 pixels). Vær opmærksom på, at der er forskel på HD (1280 x 720 pixels) og FullHD, selvom FullHD ofte i folkemunde blot bliver omtalt som HD.

Hvis kameraet kan filme i 4K-opløsning (fire gange så mange pixels som Full-HD) er det endnu bedre. For det første fordi 4K er den næste standard indenfor computer- og tv-skærme. For det andet fordi det giver nogle ekstra redigeringmuligheder (fx til at zoome ind i billedet), når du laver video i FullHD, hvilket indtil videre er mere en rigeligt for de fleste brugere.

Hvis du vil nørde mere opløsning: https://en.wikipedia.org/wiki/Display_resolution

Hvis du vil kunne filme i slowmotion, er det en god idé at kameraet kan filme i minimum 60 fps – og meget gerne 120 fps eller mere – og stadig i FullHD. 60 fps er i sig selv ikke slowmotion, men det giver mulighed for yderligere at sætte hastigheden ned i redigeringsprogrammet, så det stadig ser flydende og lækkert ud.

Vær opmærksom på, at nogle kameraer reducerer billedkvaliteten, når de filmer i slowmotion. Hvis slowmotionoptagelser har høj prioritet, er du derfor godt tjent ved lige at Google en ekstra gang og undersøge dette.

Søgeren på et hybridkamera: Optisk søger eller elektronisk søger?

Søgeren på et kamera er det, du kigger i på kameraet, for at se om dit motiv, om det er i fokus osv.

I dag er de fleste digitalkameraer udstyret med en lille skærm, hvor du også kan se dit motiv. Men der kan være tidspunkter, hvor søgeren stadig er praktisk – fx hvis sollyset gør, at du ikke kan se din skærm.

På spejlreflekskameraer er det almindeligt med en optical viewfinder (OVF), som betyder, at du ser motivet gengivet fra linsen og spejlet – dvs. uden at det er digitalt gengivet først, som det er tilfældet med en electronic viewfinder (EVF).

En fordel med OVF, for nu at bruge en god dansk vending, er: What you see, is what you get! Du ser motivet, som det ser ud og ikke en digital gengivelse af det. Du begrænses derfor ikke af kvaliteten af det digitaliserede billede, der måske ikke kan gengive ting som kontraster eller farver ligeså godt, som du kan opfange det med dit øje.

En fordel ved EVF er, at du udover selve motivet, kan få en masse informationer gengivet om motivet. Du kan fx få information om billedet er for lyst eller mørkt (eksponeringen), om horisonten hælder, om lyden på din video overstyrer o.m.a. Derfor foretrækker mange i dag EVF til video.

Ting at være opmærksom på ved hybridkameraer: Begrænsninger på optagetiden

Vær opmærksom på, at en del hybridkameraer har den begrænsning, at det ikke er muligt at filme i længere end 29 minutter ad gangen.

Det er ikke fordi kameraerne ikke fysisk er i stand til det. Det er en kunstig grænse, der er en konsekvens af politiske beslutninger i EU, der bestemmer, at priserne på filmudstyr skal være højere end på fotoudstyr.

For ikke at kameraerne skal blive alt for dyre, har producenterne derfor valgt, at de ikke kan filme mere end 29 minutter ad gangen, som er den grænse EU har defineret som grænsen mellem et fotokamera og et videokamera.

Medmindre du skal filme halvanden time uden afbrydelser, behøver det dog ikke være noget problem. Scener i film sjældent mere end nogle sekunder lange – måske op til et minut. Til en to-minutters firmafilm til de sociale medier er det altså mere end rigeligt at kunne film 29 minutter.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Populære hybridkameraer til videoproduktion

Her kan du se lidt konkrete eksempler på hybridkameraer, der er populære valg til videoproduktion. Det er på ingen måde en fuldendt liste, og der er sikkert nogen, der sidder og tænker, “hvorfor nævner han ikke kamera X?”.

Det er ikke formålet, at opstille en fuldstændig liste over kameraer og alle deres funktioner, men istedet fortælle lidt om, hvorfor nogle kameraer er blevet meget populære til videoproduktion.

Jeg har valgt at opdele listen efter sensorstørrelsen i kameraerne. Du kan altså både finde spejlreflekskameraer og spejlløse kameraer under hver kategori.

Kapitlet giver et sted at starte, når du selv skal i gang med at undersøge markedet.

Gode Full-Frame-kameraer til videoproduktion

Her kan du læse en række gode bud på Full-Frame-kameraer, der er velegnet til videoproduktion.

Canon

Canon eos 5d mkii

Canon EOS 5D Mark II

Når man taler om filmproduktion og DSLR-kameraer, kommer man ikke uden om Canons EOS 5D Mark II fra 2008 (og efterfølgende serier). Mange taler om, at det netop var Canon EOS 5D Mark II, der startede hele DSLR-revolutionen, med at tilbyde videooptagelser i FullHD i et fotokamera.

 

Du kan se en liste over nogle af de film og programmer, der er lavet med 5D her.

Der er tale om et FF-kamera med 21.1 megapixels, der har gode egenskaber i lav belysning og tager knivskarpe billeder og video.

Derfor er 5D-serien lige populært blandt fotografer og filmproducenter.

FF-sensoren gør, at kameraet er særdeles velegnet til interviews, da du kan få den lækre slørede baggrund (også kaldet bokeh), mens den interviewede er i fokus.

Kameraet kan filme i FullHD, men kun op til 12 minutter ad gangen.

Hvis du finder et Mark II brugt og installerer Magic Lantern firmware’en får du en masse ekstra funktioner, der specifikt er rettet mod filmproduktion.

Kameraets teknik larmer dog en del internt, så man kan ikke bruge mikrofonen i kameraet som eneste lydkilde. De fleste bruger derfor en ekstern optager – fx fra firmaet Zoom – , hvor de sætter mikrofonen til – og så synkroniserer man lyden fra kamera og optager i redigeringsprogrammet bagefter.

De efterfølgende versioner (Mark III og Mark IV) har tilføjet ting som større LCD-skærm, hovedtelefon indgang, vejrbeskyttelse, bedre autofokus og 4K-optagelse.

Nikon

NIKON D850

NIKON D850

Et alternativ til Canon kunne være Nikon D850, som også er et full-frame kamera, der kan skyde i 4K og 120fps i Full-HD.

 

Både Canon og Nikon har et stort udbud af linser, som gør det nemt at finde den rigtige linse til jobbet.

En fordel ved Nikons FF-kameraer er, at de altid har brugt samme fatning (F-mount) til at sætte objektivet på kameraet, hvor Canon er skiftet en FD-fatning til en EF-fatning. Det betyder, at du (med få undtagelser) uden videre kan bruge gamle Nikon-linser uden at skulle ud i at finde adaptere.

Sony

Sony Alpha A7s ii, A7R ii og – nyeste skud på stammen A7R iii  og A7 iii – er også populære valg. De er begge FF spejlløsekameraer, der performer endnu bedre end Canon og Nikon i lav belysning. Begge bruger Sonys E-mount fatning til objektiver.

Sonys kameraer er også populære valg, da de giver et fremragende billede både til foto og video. De nævnte modeller har dog alle lidt problemer med rolling shutter, hvor billedet bliver “gummiagtigt”, hvis du rykker kameraet hurtigt fra side til side.

Sony Alpha a7R III mirrorless

Sony Alpha a7R III mirrorless

Rolling shutter skyldes, at kameraet ikke scanner hele motivet på en gang, men tager en linje ad gangen hurtigt efter hinanden. Du kan derfor nå at flytte kameraet, inden det har noget at fange hele motivet, hvilket gør at fx bygninger kan se gummiagtige ud. Det er en ting at være opmærksom på, hvis du planlægger at lave mange optagelser med hurtige panoreringer.

De kameraer, jeg indtil videre har nævnt, tilhører de dyrere serier hos producenterne. Prisen er derfor derefter. Men det er ofte muligt at finde de ældre topmodeller på brugtmarkedet til en rigtig god pris. Og det er alle stadig fremragende kameraer.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

Gode APC-S/DX-kameraer til videoproduktion

Canon EOS 7D Mark II

Canon EOS 7D Mark II

Når vi bevæger os over til APC-S sensoren, findes der også mange kameraer, der er velegnet til videoproduktion.

Kameraer med APC-S sensorer er ofte en del billigere end FF-kameraerne og også lidt mindre, hvilket kan være en fordel, når rygsækken i forvejen er godt fyldt med andet filmudstyr.

Den mindre sensor gør, at de er lidt dårligere i lav belysning, og at du skal arbejde lidt ekstra for at få den slørede baggrund.

Her kan du læse en række gode bud på kameraer med APC-S og DX-størrelse sensor, der er velegnet til videoproduktion.

Canon

Canon EOS 700D

Canon EOS 700D

Populære spejlrefleksvalg med APC-S tæller bl.a. Canons EOS 7D Mark II, Canon EOS 80D og Canon EOS 700D.

Du kan bruge objektiver med EF og EF-S-fatning på dem alle. Så du kan altså frit vælge blandt objektiver fra Full-Frame og APC-S.

 

Canon EOS 80D

Canon EOS 80D

Canons kameraer er bl.a. kendt for at have fremragende autofokus og med et kamera som fx 80D får du også ekstra beskyttelse mod vejr og vind (weather-sealing).

Vejrbeskyttelse kan være en god ting at have med i dine overvejelser, hvis planlægger at skulle filme meget udenfor i det danske vejr.

 

 

Nikon

 

Nikon D500

Nikon D500

Nikon kalder deres APC-S sensorstørrelse for DX-formatet, og det kræver objektiver med DX-fatning.

Populære valg er fx Nikon D500, der kan skyde i 60 fps i Full-HD.

Et andet meget populært valg er Nikon D7500, som kan skyde i 4K (3840 x 2160 pixels) og 60 fps i Full HD.

 

Nikon D7500

Nikon D7500

 

 

 

 

 

Sony

Sony Alpha A6500

Sony Alpha A6500

Et populært valg fra Sony er Sony Alpha A6500, der skyder i 4K, har super hurtig Auto Fokus og også har 5-axis IBIS (In Body Image Stabilisation), der sikrer, du undgår rystede billeder.

Til gengæld har kameraet ingen hovedtelefonindgang og ligesom A7R II og A7S II også problemer med rolling shutter.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

 

 

Gode Micro Four Thirds-kameraer til videoproduktion

Micro Four Thirds (MFT) kameraerne har de seneste fire-fem år taget markedet for små kompakte videokameraer med storm.

Det skyldes især, at den mindre sensor koblet med den spejlløse teknologi gør, at du kan lave nogle kompakte kameraer med et væld af avancerede funktioner til en relativ billig pris.

Formatet er udarbejdet som et samarbejde mellem Panasonic og Olympus, og du kan uden videre bruge Olympus-objektiver på et Panasonic-kamera og omvendt. Og selvom mft-formatet er forholdsvist nyt, så findes der allerede et bredt udvalg af objektiver i rigtig høj kvalitet fra mange forskellige producenter.

Derudover kan du stort set bruge alle typer linser fra kameraer med større sensorer. Det kræver blot en adapter, der om laver soklen på linsen om, så den passer til kamerahuset på dit MFT.

Her kan du læse en række gode bud på MFT-kameraer, der er velegnet til videoproduktion.

Olympus

 

Olympus OM-D E-M5 MK II

Olympus OM-D E-M5 MK II

Populære valg til videoproduktion i dette format er bl.a. Olympus OM-D E-M5 Mark II. Kamaeraet har en 16MP sensor og 5-axis IBIS-stabilisering indbygget i kroppen, så du stadig kan filme håndholdt med linser uden stabilisering og få brugbare resultater. Det har indbygget EVF såvel som en skærm, der kan flippes ud til siden og drejes 360 grader, og det kan filme i FullHD i op til 60 billeder i sekundet. Desuden har det mikrofonindgang, hovedtelefonudgang og HDMI.

Et noget dyrere valg er Olympus OM-D E-M1 Mark II. Her får du en 20MP sensor og stadig 5-axis IBIS. Det har EVF og flip-ud skærm, der kan drejes 360 grader. Desuden kan det filme i DCI/UHD 4K-opløsning, og der er hovedtelefonindgang, mikrofonindgang og HDMI-udgang.

 

Panasonic

Et utroligt populært valg fra Panasonic er Panasonic GH5. Her får du 20.3MP-sensor, som er god til både foto og video.

Panasonic GH5 med 12-60mm Leica DG objektiv

Panasonic GH5

GH5 har 5-axis IBIS, som kan arbejde sammen med de 2-axis stabilisator, som du finder i mange af Panasonics objektiver (O.I.S = Optical Image Stabilisation). Det gør det muligt at lave håndholdte optagelser, som er stort set fri for rystelser, og overflødiggør i mange tilfælde brugen af gimbal eller steadycam. Så hvis du laver mange run’n’gun-typer optagelser, hvor der ikke er tid til at sætte tripods op, så er GH5 et fantastisk valg.

Udover dette kan kameraet filme med op til 180 billeder i sekundet i FullHD og med 60 billeder i sekundet DCI/UHD 4K. GH5 har desuden flip-ud skærm, der kan drejes 360 grader, EVF, mikrofonindgang, høretelefonudgang, HDMI m.m. Der er ingen begrænsning på optagetiden.

Nyeste skud på stammen (marts 2018) er GH5s. Her får du en 10,2MP-sensor, der til gengæld er meget mere lysfølsom og effektiv i lav belysning. Til gengæld har det så kostet IBIS, men du kan stadig bruge stabiliserede linser. Resten af specifikationerne er stort set de samme. Så hvis du skal filme meget i lav belysning og har tid til at sætte tripod, gimbal eller steadycam op, så kan GH5s meget vel være den rigtige løsning.

Et lille tip: Fordi GH5/GH5s er kommet på markedet bliver forgængeren GH4 nu solgt meget billigt. Og GH4 er stadig et fremragende kamera, der kan optage i 4K, op til 120 billeder i sekundet i FullHD, har micro-HDMI ud, hovedtelefonudgang og mikrofoninput. Desuden kan du du med sættet et YAGH Interface på, som udstyrer kameraet med to XLR-indgang og SDI-udgange.

SDI-er endnu ikke tilgængeligt til GH5, men med Panasonics XLR1 GH5, får du mulighed for to XLR-stik ovenpå kameraet, der går direkte i kameraets hotshoe.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Objektiver. Vælg den rigtige linse til dit kamera

Objektiver – eller kameralinser – findes i et utal af varianter – fra makrolinser, der kan fange øjnene på en flue til telezoomlinser, der kan fange fine deltaljer på mange kilometers afstand.

Her har jeg valgt at fokusere på objektiver, som er velegnet til interviews og dækbilleder.

Man kan grundlæggende dele objektiver op i to typer: Primes og Zooms

Primes

Primes har en fast brændvidde (focal lenght), som angives i millimeter. Tallet er et udtryk for afstanden mellem sensoren og linserne (og altså ikke til motivet).

Måske skyldes forvirringen, at brændvidden også omtales som “Field of View”, da den har betydning for, hvor mange grader af en scene, objektivet kan indfange.

Brændvidden angives altid i forhold til 35 mm Full-Frame sensor. Det har betydning, når du bruger et kamera med cropped-sensor som APS-C og MFT.

En 50 mm primelinse på et FF-kamera kan se en vinkel på 46 grader. Det svarer til det samme synsfelt, som det menneskelige øje ser med.

Derfor kaldes alt under 50 mm for “vidvinkel” og alt over 50 mm for “tele”.

På grund af crop-factor’en svarer en 50 mm linse på en APS-C sensor til en 75 mm linse på et FF-kamera. Og en 50 mm linse på en MFT sensor svarer til en 100 mm linse på et MFT-kamera.

Så hvis du fx vil have en linse, med et synsfelt, der svarer til det menneskelige øje på et MFT-kamera, skal du altså bruge en 25 mm linse.

Primes har også et fast blænde (aperture). Blænden er et udtryk for, hvor meget lys objektivet maksimalt kan lade passere.

Kamerablænde

Bladene på kamerablænden styrer, hvor meget lys objektivet lukker ind på sensoren.

Blænden består fysisk af en række blade, som åbner og lukker for lyset, når man indstiller på linsen eller kameraet.

Blændeværdien opgives i blændetal kaldet f-stops. Hvert f-stop repræsenterer en fordobling eller halvering af lysmængden, som objektivet lukker ind på et givent tidspunkt.

Blænderækken angivet i f-stops kan fx hedde 1, 1,4, 2, 2.8, 4, 5.6, 8, 11, 16 og 22. Men den kan sagtens gå højere eller lavere.

Jo mindre tal, desto mere lys. Ved et f-stop på 1 lukker kameraet altså ekstremt meget lys ind. Og omvendt – ved et f-stop på 22 lukker kameraet meget lidt lys ind.

Filmer du i dårlig belysning, så er det godt at have en linse, der kan gå ned til fx et blændetal som fx 1.4. Det kan dog ikke gøre det ud fra ordentlige lyssætning.

Voigtlander Nokton 17.5 mm f/0.95

Voigtländers Nokton 17.5 mm til MFT-sensorer kan lukke ekstremt meget lys ind med en maksimal blænde på f/0.95. Blændetallet angivet i f-stop står ofte skrevet på selve objektivet. Her er det indstillet til et f-stop på 4.

Blændeåbningen har også indflydelse på hvor sløret, du kan lave baggrunden bag den person, du interviewer (skarphedsdybden/depth of field/bokeh). Hvis du gerne vil have en flot bokeh, hvor din interviewperson står skarpt, skal du i udgangspunkt bruge et lavere blændetal.

For at få en skarphedsdybde på APC-S og MFT kameraer, der nogenlunde svarer til skarphedsdybden på FF-sensorer, skal du gange med crop-factoren. Et blændetal på 1.4 på en FF-sensor svarer til skarphedsdybden ved et blændetal på 2.8 på et MFT-kamera (crop factor 2x).

Husk dog på at blændetallet også kan blive for lavt til det, du skal filme. Et blændetal på fx 0.95 er ekstremt lavt. Faktisk så lavt, at du risikerer at næsen er i fokus – men ikke øjet. Og ofte er objektiver ikke helt skarpe ved de laveste blændetal.

Blændetallet er også knyttet til hvilken brændvidde linsen har, og hvor langt du står fra motivet.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Telelinser og zooms

Zoomobjektiver er objektiver, som har flere brændvidder indenfor et fast område. Det kan fx være i området 24-70 mm. Det gør dem mere fleksible at bruge. Samtidig slipper du for at slæbe flere objektiver med.

Tidligere var det sådan, at zoomlinser ikke var ligeså skarpe som primelinser, fordi lyset skal passere gennem flere lag glas. I dag kan du dog få zoomobjektiver, der matcher – og nogle gange overstiger – billedkvaliteten i mange kendte primeobjektiver, der bliver brugt af professionelle fotografer.

Zoomlinser kan enten have en fast blændeværdi eller en variabel blændeværdi.

At blændeværdien er variabel betyder i praksis, at linsen lukker mere lys ind, når man er zoomet mest ud. Et zoomobjektiv som fx Canons 18-55 mm har en variabel blænde angivet i f-stop fra 3.5 (ved 18 mm) til 5.6 (ved 55 mm). Sagt på en anden måde, så klarer objektivet sig altså dårligere i lav belysning ved 55 mm end ved 18 mm.

Hvorfor laver man så ikke bare alle zoomlinser med fast blænde? Det skyldes primært to ting: Pris og størrelse.

Det er dyrere og mere teknisk at producere en zoomlinse med fast blænde over hele brændvidden.

Og hvis fx en telelinse på 150-500 mm skulle have et fast lavt blændetal på fx 1.4 (lukke meget lys ind) over hele brændvidden, så ville den være gigantisk.

Så hvis blot du sørger for ordentlig belysning og indstiller dit kamera rigtigt, så kan et zoomobjektiv med variabel blænde være en fremragende løsning, da den både er mere kompakt, mobil og billigere end en fastblændeløsning.

Hvilken type objektiv skal jeg vælge?

Mit bedste råd til at vælge et objektiv til interviewsituationer er, at vælge en linse med en brændvidde i området fra cirka 40 mm til 100 mm, der kan gå ned til en blænde omkring 1.4 – 2.8 (husk at vi taler Full-Frame-ækvivalent).

Brændvidden i det område giver det mest flatterende udtryk, og forvrænger ikke ansigtet på personen for meget og et blændetal på 2.8 er et meget godt skæringspunkt, for at det er nemt at skabe en lækker sløret baggrund.

Derefter gælder det om at øve sig med at stille kameraet på forskellige afstande fra din interviewperson (eller zoome ind og ud), ændre blændetallet og se hvilken effekt det har på motivets forgrund og baggrund.

Jeg foretrækker personligt selv zoomobjektiver med fast blændetal til de fleste opgaver, da de er meget alsidige. Men jeg gør også brug af både primes og zoomlinser med variabel blænde, når det er nødvendigt.

Der findes naturligvis mange andre typer af objektiver til filmproduktion. Der findes fx dedikerede filmlinser, med tandhjul på, du kan bruge sammen med forskellige fokussystemer – enten alene eller sammen med en assistent, der står for fokus.

Afhængigt af opgavetypen, kan det også være relevant at overveje om objektivet skal være parfocal eller varifocal. Og så findes der også anamorfiske objektiver.

Her bevæger vi os dog ind på et område, der ikke er nødvendigt for at komme igang med videoproduktion. Så det er for omfattende til denne artikel.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Gode objektiver til videoproduktion

Herunder kan du læse en række bud på gode objektiver til virksomhedsfilm, der tager udgangspunkt i interview, men som også sagtens kan bruges til gode dækbilleder.

Jeg har igen valgt overordnet set at opdele efter sensorstørrelse og mærke. Husk at både sensorstørrelse og kameraproducent har indflydelse på, hvilke objektiver, du som udgangspunkt kan bruge til dit kamera. Der findes dog omformere til de fleste systemer. Så det absolut muligt at bruge fx et Canon-objektiv på et Sony kamera. Det kan dog i værste tilfælde gå ud over nogle af funktionerne og skarpheden også.

Primeobjektiver til Full-Frame-kameraer

Canon EF 50MM 18 STM

Canon EF 50 mm 18 STM koster omkring kr. 900,-

Når det kommer til primeobjektiver i interviewsituationer, så egner 50 mm sig rigtig godt til halvfigur (altså hvor du filmer hele overkroppen og ansigtet). Og med en brændvidde på 50 mm får du et synsfelt, der svarer til det menneskelige øjes. Dit motiv fremstår altså så naturligt som muligt.

Så hvis du foretrækker primes, så vil jeg anbefale, at du starter ud med en 50 mm linse. Herunder kan du se gode bud til Canon, Nikon og Sony.

Canon

Et godt bud på et FF primeobjektiv til Canon er Canon EF 50mm f/1.8 STM. Med en maksblænde på 1.8 kan du lave gode slørede baggrunde, mens dit motiv står knivskarpt.

Hvis du vil et par f-stop ned (og af med lidt flere penge samtidig), så kan du kigge på Canon EF 50mm f/1.4 USM  (cirka kr. 2.600,-). Og hvis penge ikke er noget problem, så tag et kig på Canon EF 50mm f/1.2 L USM – Fixed (cirka kr. 11.000,-).

USM (UltraSonic Motor) linser larmer mere end STM (Stepper Motor) linser, når du bruger autofokus. Så selvom USM-objektiver ofte bliver anset som de “professionelle” linser til fotografering, så er det ikke nødvendigvis det bedste valg til videoproduktion. Til gengæld er USM hurtigere til autofokus. Det er alt sammen noget at have in mente, når du skal vælge objektiv.

Husk at objektiverne også kan bruges på Canon APC-S sensor, hvor fokuslængden svarer til cirka 75 mm. Perfekt til portrætfotos.

Nikon

Nikon AF-S FX NIKKOR 50 mm f1.4G

Nikon AF-S FX NIKKOR 50 mm f1.4G koster omkring kr. 3.350,-

Hvis du har et Nikon kamera, så kig efter et Nikon AF-S FX NIKKOR 50mm f/1.4G objektiv. Ved f-stop 1.4 kan du lave den cremede bokeh samtidig med at dit motiv står knivskarpt.

Objektivet passer til Nikons AF-S fatning, men kan også bruges på Nikons DX-sensor, hvor fokuslængden bliver 75 mm. Perfekt til portrætfotos til artikler, hjemmesiden m.m.

En lidt billigere og ældre løsning også med et f-stop på 1.4 er Nikon AF FX NIKKOR 50 mm F/1.4D til omkring kr. 2.000,-.

Du kan læse om forskellen på de to objektiver i denne engelsksprogede artikel: https://photographylife.com/nikon-50mm-1-4-afs-vs-afd

Hvis du ikke har noget imod “kun” at kunne gå ned til et blændetal på 1.8 kan du også overveje Nikon AF FX NIKKOR 50 mm f/1.8D til omkring kr. 1.100,-.

De sidste to objektiver (D-serien) kan ikke bruges på DX-kameraer.

Sony

Sony 55mm F1.8 Sonnar T FE ZA Full Frame Prime objektiv - Fixed

Sony 55mm F1.8 Sonnar T FE ZA Full Frame Prime objektiv koster omkring kr. 6.500,-

Et fremragende objektiv til Sonys FullFrame E-mount er Sony FE 55mm F1.8 ZA fra Carl Zeiss. Carl Zeiss er kendt for at lave rigtigt gode glas, som kan ses tydeligt i billedkvaliteten i dette objektiv.

Med et f-stop på 1.8 kan du lave en lækker sløret baggrund bagved dit motiv. Og koblet med Sonys mirrorless fullframe sensor, får du virkelig god performance i lav belysning uden ret meget støj i de mørkere dele af billedet.

Et billigere alternativ, som dog er knapt så skarpt, er Sony FE 50 mm F1.8. Og husk på, at skarphed ikke altid er idealet. Mange foretrækker faktisk et mere “blødt” billede, når det kommer til video.

Prisen er også en brøkdel af Carl Zeiss-linsen. Du kan finde Sony FE 50 mm F1.8 til omkring kr. 1800,-.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Zoomobjektiver til Full-Frame-kameraer

Når det kommer til zoom- eller teleobjektiver til Full-Frame-kameraer, så findes der rigtigt mange muligheder. Hvad der giver mening at investere i afhænger af den type af opgaver, du oftest skønner at skulle løfte.

Skal du fx ofte filme arkitektur, natur, byrum eller store forsamlinger, så kan det være en god idé med et zoomobjektivt i området 12-50 mm. Skal du derimod filme sportsbegivenheder eller dyreliv på god afstand, skal du kigge efter objektiver fra 100-500 mm eller endnu længere.

Her tager jeg igen udgangspunkt i interviewet, som omdrejningspunkt.

Canon

Canon EF 24-70mm f2_8 II USM Zoom objektiv

Canon EF 24-70mm f2_8 II USM zoomobjektiv koster omkring kr. 14.100,-

Når vi taler zoomobjektiver til Canon er det svært at komme uden om Canon EF 24-70mm f/2.8L II USM. Objektivet dækker området fra vidvinkel til tele samtidig med, at det inkluderer øjets naturlige brændvidde 46 grader ved 50mm.

Objektivet koster så også over kroner 14.000,-, så det er lidt af en udskrivning, når man lige skal i gang. Til gengæld får du så også en fast blænde på 2.8, der gør sig godt i lav belysning og laver en lækker bokeh, knivskarp billedkvalitet, vejrbeskyttelse og hurtig autofokus med USM.

Der er ingen billedstabilisering (IS), hvilket kan være et problem, hvis du filmer meget med håndholdt kamera.

Du kan med fordel kigge efter første generation af linsen brugt, der stadig er et fremragende objektiv.

 

Et billigere alternativ er EF 24-70 mm f/4L IS USM fra Canons “rødringsserie”. Det har ikke den lækre blænde på 2.8 (med en maks blænde på 4), så du får ikke så stor separation mellem forgrund og baggrund. – Men det er heller ikke altid, at det er ønsket. Måske vil man netop gerne vise den kontekst, man laver interviewet i. Men det er selvfølgelig altid rart selv at kunne vælge.

Oveni får du billedstabilisering indbygget, og objektivet kan selv justere stabiliseringen, så den bedre passer til fx panorering på en tripod. Objektivet koster omkring kr. 6.500,-

Nikon

Når det kommer til Nikon-objektiver er det igen en god idé at kigge i området 24-70mm.

Nikon Nikkor 24-70mm f2.8G ED

Nikon Nikkor 24-70mm f2.8G ED fås fra omkring kr. 12.700,-

Et godt bud på et objektiv i samme område fra Nikon selv er AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8G ED. Her er igen et objektiv, som kan bruges til både et godt halvportræt til interviews med en sløret baggrund til at zoome ind på detaljer for at tage gode dækbilleder. Og med en fast blænde på 2.8 klarer objektivet sig godt, selv når der ikke er så meget lys til stede.

Hvis du gerne vil have endnu mere rækkevidde, så kan du tage et kig på AF-S NIKKOR 24-120mm f/4G ED VR. Her får du et objektiv med en fantastisk fleksibilitet – fra vidvinkel til superzoom. Og så er prisen endda lidt lavere (omkring kr. 8.000,-).

Til gengæld får du så ikke en blænde på 2.8. Men en fast blænde på 4 i så stort et område er på ingen måde dårlig. Og har du pladsen kan du stadig sagtens separere din interviewperson fra baggrunden, hvis du ønsker det. Det kræver bare at du arbejder lidt mere for det.

Alle objektiverne kan bruges på både Nikons FX (Full-Frame) og DX (1.5x crop) størrelse sensor.

Sony

Sony fe 24-70mm f2.8 GM zoom objektiv

Sony fe 24-70mm f2.8 GM koster fra omkring kr. 17.400,-

Til Sony vil jeg anbefale at tage et kig på Sony FE 24-70mm F2.8 GM. Det er Sonys svar på Canons EF 24-70mm f/2.8L II USM og Nikons AF-S NIKKOR 24-70mm f/2.8G ED. Så altså topbilledkvalitet og byggekvalitet hele vejen rundt og en fast blænde på 2.8. Objektivet koster så også fra omkring kr. 17.400,- så det er ikke nogen lille investering.

Et billigere alternativ er Sony 24-70mm f/4 Vario-Tessar T FE OSS, der er lavet i samarbejde med Carl Zeiss.

Med en blændetal på 4 er det ikke super godt i lav belysning. Men i en interviewsituation med lamper er det helt perfekt.

Objektivet er knapt så skarpt som sin dyrere modpart, men det betyder som sagt ikke, at det er dårligt, når vi snakker video. I nogle tilfælde faktisk tværtimod. Og så koster det blot kr. 7.500,- – altså 10.000 kroner mindre end Sony FE 24-70mm F2.8 GM.

3rd-party

Her skal nævnes Sigma 24-70mm F2.8 DG OS HSM Art. Sigma er de seneste år blevet en markant spiller på markedet for kvalitetslinser, og deres Art-serie er at regne for noget af det bedste, man kan få fingre i til hybridkameraer.

Objektivet har lynhurtig og lydløs autofokus, leverer knivskarpe billeder og har også en fast blænde på 2.8 samt billedstabilisering. Prisen ligger på omkring kr. 10.000,- så der er altså noget af en besparelse at hente.

Objektivet fås både til Nikon og Canon og kan med en adapter også bruges til Sony!

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Primeobjektiver til kameraer med APS-C/DX-størrelse sensor

Når det kommer til primeobjektiver til kameraer med APS-C/DX-størrelser sensorer, så er udvalget rigtig stort. Og da både kamera og objektiver er billigere end Full-Frame standarden, kan man få rigtigt meget for pengene.

Hvis vi stiler efter, hvad der svarer til et 50 mm objektiv til Full Frame til interviews, så skal vi huske at gange med 1.5 eller 1.6 (Canon) på grund af kameraets crop factor. Dvs. at vi skal kigge efter objektiver på omkring 35 mm.

Herunder kan du se gode bud på objektiver til Canon, Nikon og Sony.

Canon

Canon EF 35mm f2 IS USM

Canon EF 35mm f2 IS USM fås for omkring kr. 3.900,-

En rigtig god value-for-money linse til Canon er Canon EF 35 mm f/2 IS USM.

Objektivet kommer med indbygget billedstabilisering, autofokus og med en fast blænde på 2, som er fint til bokeh.

Objektivet bliver solgt som en vidvinkel, men på en APS-C sensor har den en brændvidde på 56 mm, som er er perfekt til halvportrætter og interviews. Og så fås den fra kr. 3.900,-

 

Et tredje bud er Canons eget Canon EF 35mm f/1.4L USM. Her får du også en fast blænde på 1.4, men igen ingen billedstabilisering.

Objektivet er Canons eget match til Sigmas, men koster næsten det dobbelte. Det fås fra omkring kr. 10.000,-

Nikon

Sigma 35 mm F1.4 ART DG HSM til Nikon

Sigma 35 mm F1.4 ART DG HSM til Nikon fås fra omkring kr. 5.400,-

Et godt bud er Nikon 35mm f/1.8G AF-S DX. Med en blænde på 1.8, kan du nemt lave lækker bokeh, og klare dig i lav belysning.

Objektivet er specielt designet til DX-sensoren, hvilket er med til at gøre det mere kompakt. Du får stille autofokus indbygget, men ingen billedstabilisering.

Det bedste er dog prisen, som kun er omkring kr. 1.500,-

3rd-party producenter

Et godt bud er Sigma 35 mm F1.4 ART DG HSM til Canon (objektivet fås også til fx Nikon og Pentax, så det er vigtigt, at du husker at se efter, at det er Canon-versionen, du køber).

Som en del af Sigmas top-of-the-line ART-serie får du her et knivskarpt objektiv med en fast blænde på 1.4. Det giver nogle virkelig lækre baggrunde og er godt i lav belysning. Til gengæld har det ingen billedstabilisering indbygget. Objektivet fås fra omkring kr. 5.450,-

Et andet godt bud er Samyang 35 mm f/1.4 AS UMC. Samyang er et koreansk firma, som har gjort sit indtog med populære objektiver, der er prisvenlige alternativer til de kendte mærker.

Firmaet sælger de samme objektiver under flere forskellige navne. Jeg ved ikke helt hvorfor, men måske skyldes det, at de sælger deres objektiver til forskellige firmaer, som så brander og sælger objektiverne som egne produktioner.

Du kan derfor finde de samme objektiver under navne som Samyang, Rokinon, ProOptic og Bower.

Objektivet har hverken autofokus eller billedstabilisering indbygget. Men det er heller ikke nødvendigt til interviewsituation, hvor du har placeret dit kamera på en tripod. Skal du filme meget håndholdt, og har din kamerakrop ikke billedstabilisering indbygget, bør du derfor overveje en ekstra gang, om dette objektiv er noget for dig.

Til gengæld er det knivskarpt, har en lækker bokeh og fås for omkring kr. 4.000,-

Objektivet fås til både Canon, Sony, Olympus, Pentax, Samsung og til MFT-sensorsystemer. Så hver opmærksom på, at du køber den rigtige version til dit kamerahus.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Zoomobjektiver til kameraer med APS-C/DX-størrelse sensor

Når det kommer til zoom- eller teleobjektiver til kameraer med APS-C- og DX-sensorer, så findes der rigtigt mange muligheder.

Udover objektiver som er specifikt designet til denne sensorstørrelse, så kan du også bruge objektiverne fra Full-Frame sensorerne. Det kan i enkelte tilfælde kræve en adaptor.

Der findes også mange 3rd-party objektiver fra producenter som Sigma, Tamron og Samyang, som ofte laver versioner til både Nikon, Canon, Sony m.fl. Der er med andre ord næsten frit valg på alle hylder!

Af samme årsag har jeg valgt ikke at nævne helt så mange objektiver, der er specifikt designet til APS-C/DX. Men nogle enkelte skal dog nævnes!

Canon

Canon EF-S 17-55mm f/2.8 IS USM

Canon EF-S 17-55mm f/2.8 IS USM er et godt bud på et all-round objektiv til Canons APS-C kameraserier. Objektivet fås fra nyt af fra omkring kr. 6.000,-

Et rigtigt godt zoomobjektiv til Canon er Canon EF-S 17-55mm f/2.8 IS USM. Med en brændvidde der svarer til 27-88 mm på et Full-Frame kamera og en fast blænde på f/2.8, så får du et rigtig godt og alsidigt objektiv til interviews med bokeh.

Objektivet har USM-motor for stille autofokus og optisk billedstabilisering indbygget. Desværre har det ingen coating, der beskytter mod vejr og vind.

Objektivet fås fra omkring kr. 6.000,-

Nikon

NIKKOR 17-55mm f2.8G AF-S DX

NIKKOR 17-55mm f2.8G AF-S DX ligger lige i sweet-spot’et for corporate interviews og fås fra cirka kr. 11.700,-

Når vi taler zoomlinser til Nikon til interviewformål, så vil jeg faktisk anbefale, at du kigger på 3rd-party producenter. Du får ofte mere objektiv for pengene.

For nogle er det dog rart at købe det hele sammen (og ofte kan der findes et godt tilbud), og det kan give en tryghed at vide, at kamera og objektiv er fra samme producent.

Derfor vil jeg alligevel nævne Nikon Nikkor 17-55mm F/2.8G ED-IF AF-S DX. Her får du en fast blænde på 2.8 og en brændvidde der, i Full-Frame ækvivalens, svarer til 26-85 mm. Altså lige i sweet-spot’et til corporate interviews.

Objektivet har autofokus og er godt beskyttet mod vand og støv.

Prisen ligger dog på cirka kr. 11.700,- så det er altså den store pengepung, der skal frem, hvis du vil gå denne vej.

3rd-party producenter

Sigma 18-35 mm f/1.8 DC HSM Art

Sigma 18-35 mm f/1.8 DC HSM Art er et fremragende stykke glas, der fås både til Canon, Nikon og Sony. Objektivet er også utroligt populært til MFT-systemer koblet sammen med fx Speedbooster. Det fås fra omkring kr. 4800,-

Et fantastisk objektiv er Sigma 18-35mm f/1.8 DC HSM Art. Det er på mange måder et helt vanvittigt objektiv, med en fast blænde på 1.8 i hele brændvidden! Det lukker altså mere end dobbelt så meget lys ind end fx objektivet fra Canon, jeg netop har skrevet om.

Sammenligner man med Full-Frame har objektivet en brændvidde på cirka 28.8-56 mm.

Objektivet er en del af Sigmas Art-serie og tager knivskarpe billeder. Det har hurtig autofokus, men desværre ingen billedstabilisering eller beskyttelse mod vejr og vind indbygget. Og for nogen kan det virke lidt stort og klodset. Prisen ligger på knapt kr. 5.000,-

Og så er det et utroligt populært valg til MFT-systemer, hvor det koblet sammen med en fx en Metabones Speedbooster kan få en blænde på 1.2!

Et billigere alternativ, som stadig er rigtig godt, er Sigma 17-50 mm F2.8 EX DC OS HSM. Her får du ikke helt den samme byggekvalitet som i Art-serien og heller ikke den lækre blænde ned til 1.8.

Til gengæld koster objektivet kun cirka  det halve og leverer stadig fremragende billedkvalitet. Sigma 17-50 mm fås fra cirka kr. 2600,-

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Primeobjektiver til MFT-kameraer

Metabones Speedbooster Canon EF til MFT

Metabones Speedbooster aktiv omformer fra Canon EF-sokkel til MFT-sokkel

En af fordelene ved Micro-Four Thirds-kameraer er, at du uden videre kan bruge objektiver fra forskellige kameraproducenter, så længe de bare passer til denne sensor. Derfor har jeg valgt ikke at dele objektiverne op efter producent. Dertil kommer så, at du med forskellige adaptere kan bruge linser fra både APC-S/DX og FF-størrelse sensorer, samt vintage-objektiver.

Adaptere fås passive (altså blot en lille cylinder med to forskellige gevind) eller som aktive focal reducers (med elektronik og optiske elementer), der både reducerer kameraets crop factor og focal length.

Førstnævnte kan koste helt ned til omkring 30 kroner på eBay, mens sidstnævnte, som fx de meget populære Speedboosters fra firmaet Metabones, koster mellem 2-5.000 kroner.

Når du skal finde et objektiv omkring 50 mm til MFT-systemer, skal du huske at gange objektivets brændvidde med to på grund af crop factoren. Vi leder med andre ord efter objektiver på omkring 25 mm.

Panasonic

Panasonic Lumix 25mm 1.7 ASPH

Panasonic Lumix 25mm 1.7 ASPH fås fra omkring kr. 1.200,-

Det første objektiv, jeg vil nævne, er Panasonic Lumix G 25mm f/1.7 ASPH. Det er Panasonics svar på et nifty fifty 50 mm objektiv til MFT-systemet. Med en blænde på 1.7 kan det lukke en masse lys ind samtidig med, at det kan lave en lækker bokeh.

Objektivet vejer kun 125 gram, så vægten behøver du ikke at bekymre dig om. Og det bedste af det hele er, at det fås fra omkring kr. 1.200,- fra nyt af inkl. moms.

Olympus

Et rigtigt stærkt bud på et alternativ er Olympus 25 mm f/1.8 M. Zuiko. Det er et virkelig skarpt objektiv, selv når blænden er helt åben – ja, faktisk skarpere end Panasonics. Det fås fra omkring kr. 2.500,-

Både Panasonic og Olympus har indbygget hurtig autofokus.

3rd-party producenter

Hvis du vil prøve noget andet end Panasonic eller Olympus, så tag et kig på Sigma 30 mm f/1.4 DC DN C til MFT. Her får du en blænde helt op til 1.4, så objektivet klarer sig endnu bedre i lav belysning. Prisen på objektivet ligger på omkring kr. 2.200,-

Olympus 25mm f/1.8

Olympus 25mm f/1.8 er et utroligt skarp objektiv, som udover video også er rigtig godt til portrætter i kommunikationsafdelingen. Selv når det er helt åbent ved blænd 1.8. Prisen fra nyt er omkring kr. 2.500,- inkl. moms.

Bemærk, at ingen af de ovennævnte objektiver er optisk stabiliserede. Så hvis du ønsker det, skal du have en kamerakrop med indbygget stabiliseret sensor (som fx Olympus OM-D E-M5 Mark II eller Panasonic GH5) – eller bruge en tripod. Til interviewsituationer vil jeg altid anbefale en tripod.

Zoomobjektiver til MFT-kameraer

Der er efterhånden kommet en del rigtig gode zoomobjektiver til Micro-Four Thirds-systemet. Den mindre sensor gør, at jeg vil anbefale et se efter en telelinse med et så højt blændetal som muligt – og optimalt set en fastblænde. Så er du bedre rustet, hvis du ikke har den optimale lyssætning til dit interview eller fx skal tage dækbilleder i dårlig belysning.

Panasonic

Et af mine favoritobjektiver til MFT er Panasonic Lumix G X Vario II 12-35 mm f/2.8. Brændvidden svarer til 24-70 mm på en 35 mm sensor – og dækker altså området fra en let vidvinkel over nifty-fifty til en lille telezoom. Og med en fast blænde på 2.8, klarer det sig også godt i mindre end optimal belysning.

Panasonic Lumix G 12-35 mm f/2.8

Panasonic Lumix G 12-35 mm f/2.8 svarer til den klassiske 24-70 mm zoom på et full frame kamera og er et fantastisk all-round objektiv til videoproduktion. Fås fra omkring kr. 7.000,-

Objektivet både fylder og vejer mindre end de fleste primes til Full-Frame – så her kommer MFT-systemet virkelig til sin ret. Det er beskyttet mod regn og sne. Med andre ord er der tale om et rigtig godt all-round objektiv, der også er knivskarpt.

Version II af objektivet kommer med indbygget optisk stabilisering, som kan arbejde sammen sensorens stabilisering i Panasonic GH5 (men indtil videre kun GH5).

Det har gjort, at jeg ofte ikke længere har behov for at bruge hverken monopod, steadycam eller gimbal til mange typer optagelser, der før krævede det. Stabiliseringen er simpelthen blevet så god, at det er fint at filme håndholdt. Og skulle der alligevel være behov for lidt ekstra stabilisering, kan jeg altid gøre det i softwaren bagefter.

Hvis du ikke har et GH5, så kan version I fås en del billigere. Og billedkvaliteten er stort set identisk. Og du kan stadig udnytte enten den optiske stabilisering i objektivet eller dit kameras stabilisering på sensoren (hvis dit kamera har det indbygget).

Objektivet fås fra omkring kr. 7.000,-

Et fornuftigt alternativ også fra Panasonic er Panasonic Leica DG Vario-Elmarit 12-60 mm f/2.8-4 ASPH. POWER O.I.S. Her får du, hvad der svarer til 24-120 mm på en 35 mm full-frame sensor. Det er virkelig et alsidigt objektiv.

Du skal dog være opmærksom på, at objektivet ikke har fast blænde. Så jo længere du zoomer ind på noget, desto mørkere bliver det. Det kan ses på video, hvis du optager selve zoombevægelsen. Og du skal ikke regne med den bedste performance i lav belysning ved 60 mm f/4. Objektivet fås fra omkring kr. 6.700,-

Olympus

Olympus M.Zuiko 12-40 mm f/2.8

Olympus M.Zuiko 12-40 mm f/2.8 er et fremragende bud på en all-round zoom til interviews og dækbilleder. Fås fra omkring kr. 7.500,-

Olympus har begået Olympus M.Zuiko ED 12-40 mm f/2.8 PRO. Her er igen tale om et fastblænde zoomobjektiv med et f-stop på 2.8. Det er den nærmeste konkurrent til Panasonics 12-35 mm, og svarer til 24-80 mm på en 35 mm sensor. Så du får 5 mm ekstra zoom at gøre godt med (svarende 10 mm på et full-frame). Objektivet er vand og støvtæt ligesom Panasonics.

Da det er produceret af Olympus, har det desværre ikke optisk billedstabilisering indbygget, da Olympus foretrækker at have stabilisering på kamerasensoren.

Objektivet fås fra omkring kr. 7.500,-

3rd-party

Her vil jeg blot nævne endnu et af mine favoritobjektiver – nemlig Sigma 18-35 mm. Jeg har allerede skrevet om det under Zoomobjektiver til kameraer med APS-C/DX-størrelse sensor, som objektivet egentlig er beregnet til, så jeg vil ikke skrive så meget mere om det her.

Men sagen er, at kobler du objektivet med en speedbooster fra fx Metabones eller Viltrox, så får du pludselig et zoomobjektiv på omkring 24-50 mm med en fast blænde på 1.2. Og så er det knivskarpt.

Til gengæld koster det på vægt og autofokus, og du skal muligvis også ud i noget kalibrering for at få fokus præcist. Og prisen for objektiv plus Metabones Speedbooster løber op i omkring kr. 9.000,-

Men tør du kaste dig ud i det, er denne kombination noget af det ypperste, du kan få til GH5/GH5s.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Opsummering: Tre gode kombinationer af kameraer og objektiver.

Det var en masse information om forskellige gode kameraer og objektiver til videoproduktion. Og det kan måske virke uoverskueligt at skulle tage stilling til alt det. Derfor har jeg her lavet tre anbefalinger af kombinationer af kamera+objektiv indenfor henholdsvis full-frame, APS-C/DX og MFT.

Full-Frame kamera og objektiv

Sony a7R III 42.4MP Full-frame Mirrorless kamera og Sony FE 24-70 mm f/2.8 GM objektiv

Sony a7 III 24 MP Full-frame Mirrorless kamera og Sony FE 24-70 mm f/2.8 GM objektiv. Samlet pris omkring kr. 36.000,-

Her ville jeg personligt vælge et Sony A7 iii kamera med et Sony FE 24-70 mm F2.8 GM objektiv.

Du får vejrbeskyttelse, I.B.I.S., HDR-optagelse, log-profiler til colour grade, 4K-optagelser, hovedtelefon- og mikrofonindgang og 24 megapixels at gøre godt med.

Koblet med 24-70 mm all-round objektivet med en fast blænde på 2.8 får du uovertruffen performance i lav belysning og lækre slørede baggrunde.

Desværre kan skærmen ikke flippes hele vejen rundt, hvilket kan være et problem, hvis du skal filme dig selv.

Samlet pris for kamera og objektiv omkring kr. 36.000,-

APC-S/DX kamera og objektiv

Her ville jeg vælge et Canon EOS 80D koblet med et Canon EF-S 17-55 mm f/2.8 IS USM objektiv.

Canon EOS 80D med Canon EF-S 17-55 mm f/2.8

Canon EOS 80D kamerakrop med Canon EF-S 17-55 mm f/2.8 objektiv fås samlet fra omkring kr. 13.500,-

Med 80D får du et 24.2 megapixels kamera, som er støv og vandafvisende, har fremragende autofokus (Canons dual-pixel autofokus), hovedtelefonindgang, mikrofonudgang, som kan skyde i 60 fps i FullHD. Desværre kan kameraet ikke filme i 4K.

Med fastblændeobjektivet med f/2.8 klarer kameraet sig også fornuftigt i lav belysning.

Samlet pris for kamera plus objektiv omkring kr. 13.500,-

Micro-Four Thirds kamera og objektiv

Her vil jeg vælge et af mine egne favorit-setups, som jeg selv ofte bruger, nemlig et Panasonic GH5 sammen med et Panasonic Lumix G X Vario II 12-35 mm f/2.8 objektiv.

Panasonic GH5 med Panasonic Lumix G X Vario II 12-35 mm f/2.8

Panasonic GH5 kamera med Panasonic Lumix G X Vario II 12-35 mm f/2.8 objektiv fås fra omkring kr. 19.850,-

Det er et fantastisk setup til run’n’gun typer filmoptagelser bl.a. pga. den indbyggede kombination af billedstabilisering på sensoren, der arbejder sammen med billedstabiliseringen i objektivet. Og så er både kamera og objektiv godt beskyttet mod støv, regn, sne, og slud.

Herudover får du bl.a. muligheden for at filme i to forskellige 4K-opløsninger (4K og C4K), to slots til SD-kort (til fx back-up med det samme), indbygget hovedtelefonstik, mikrofonstik, HDMI-stik, v-log og hypergamma-profiler og med op til 180 billeder i sekundet og med 10 bit, 4:2:2 farvegengivelse.

Og med en 20.3 MP sensor har du også en rigelig stor sensor til at tage billeder med.

Det er ikke et fantastisk kamera i dårligt lys eller til nattescener. Der er Sony langt bedre. Det har heller ikke en fantastisk autofokus ligesom Canon. Men har du lamper og kan finde ud af at fokusere manuelt, så er det virkelig et kamera, der er svært at slå på både features, pris og størrelse.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

De vigtigste indstillinger på kameraet, når du skal lave video

Nu har du fået anskaffet dig et kamera, og skal til at gå i gang med at lave din første videoproduktion. Men hvor starter du?

Det er nærliggende at indstille kameraet på “auto” og så ellers bare gå i gang med at optage. Hvis du gør det, vil du hurtigt opdage, at du løber ind i problemer.

Problemet er, at hvis du indstiller dit kamera på auto, så vil det hele tiden forsøge at tilpasse sig omgivelserne i forhold til det lys, der er til rådighed. Det betyder, at hvis du fx laver et interview, og der går en sky for solen, så vil kameraet automatisk justere blænden, lukkertiden, hvidbalancen eller iso-værdien til en forudbestemt standard.

Og det vil opleves som om din video skiftevis bliver lysere og mørkere og i værste fald får tilført væsentligt mere billedstøj eller det du filmer bliver sløret eller får unaturlige bevægelser.

Derfor skal du hurtigst muligt væk fra autoindstillingen og i stedet tage kontrol over dit kamera med dets manuelle indstillinger.

Eksponeringstrekanten

De første tre ting, du skal have styr på er lukkertid, blænde og ISO, og hvordan de til sammen giver et billede.

Exposure triangle

Det er i øvrigt de samme ting, du skal have styr på, når du tager billeder på manuel mode. Når du optager video, er der dog nogle særlige ting, du skal være opmærksom på, som du ikke på samme måde er påvirket af, når du tager enkeltfotos. Mere om det senere.

Lukkertid

Lukkertiden eller lukkerhastigheden (shutter speed) er den tid, hvor kameraet lukker lys ind på sensoren.

Lukkerhastigheden er typisk angivet som brøkdele af et sekund (hvis lukkertiden er under et sekund) eller i hele sekunder (hvis lukkertiden er over et sekund). Det kan fx være angivet som 1/25, 1/100, 1/5000 af et sekund eller i hele tal, når vi taler hele sekunder.

Lukkertid shutter speed

Jo kortere lukkertid, desto mere kan du fastfryse bevægelsen i et billede. Jo længere lukkertid, desto mere luftslør (motion blur).

På nogle kameraer har du også muligheden for at indstille lukkertiden, angivet som grader i stedet for. Her skal du som udgangspunkt indstille det til 180 grader, der svarer til en fordobling af frame raten. Mere herom om lidt.

Blænde

Blænden (aperture) er den åbning, som lyset passerer, når det passerer gennem objektivet. Jo større hullet er, desto mere lys kan passere.

Størrelsen på blænden kontrolleres af et antal blade, som kan justeres – ofte i trin på objektiver til fotografi (som de objektiver, der er nævnt i denne artikel). På cine-linser kan blænden ofte justeres kontinuerligt uden trin.

Blænden på fotoobjektiver angives typisk i f-stop, der er et udtryk for forholdet mellem linsens diameter og længde. Et objektiv kan fx have mulighed for at indstille blænden til f-stop f/1.4, f/2.0, f/2.8, f/4.0, f/5.6, f/8.0, f/11, f/16 og f/22.

Blænde aperture

Blænden har også betydning for skarphedsdybden (depth of field).

Bokeh test

Lidt bokeh fra Godthåbsvej på Frederiksberg i julen 2017.

En blænde på f/1.4 lukker meget lys ind og gør, at separationen mellem forgrund og baggrund er meget tydelig. Hvis forgrunden er i fokus er baggrunden sløret – og omvendt. Skarphedsdybden er lav.

En blænde på f/22 lukker kun lidt lys ind og gør, at både forgrund og baggrund er i fokus. Skarphedsdybden er høj.

Når baggrunden er sløret – og der fx er tale om lygter fra biler om aftenen – kan lyset blive til en slags “bolde”. Man taler om bokeh. Hvor runde disse bolde er i kanten afhænger bl.a. af, hvor mange blade blænden har, og hvilken udformning de har. Anamorfiske cinelinser laver aflange bokeh.

ISO

I digitalkameraer er ISO kort fortalt en kameraindstilling, som kan bruges til at gøre dit billede eller din video lysere eller mørkere, efter at lyset har passeret objektivet og ramt sensoren.

Hvis du fx filmer eller tager billeder i lav belysning, og du har åbnet blænden helt og presset lukkertiden så meget, du kan inden billederne bliver sløret – ja, så har du ISO tilbage til at booste lysfølsomheden yderligere.

Et kamera har ofte en base ISO, som er det ISO-tal, hvor du får den bedste billedkvalitet (fx ISO 800). Så snart du filmer med en anden ISO end base ISO, skal du være opmærksom på, at du forringer billedkvaliteten.

ISO

Heldigvis er kameraer i dag blevet så gode, at man godt kan ændre en del på ISO, uden at det nødvendigvis er et problem. Det afhænger dog meget kameraets kvalitet og sensorstørrelse. Et Panasonic GH5 skal ikke presses ret meget (grænsen synes at være omkring ISO 3.200), før du begynder at kunne se digital støj fra ISO i skyggerne. Men et Sony A7R iii kan presses helt op på værdier over ISO 10.000 uden nogen problemer.

I den analoge verden er ISO et udtryk, hvor sensitiv den analoge film er til lys. Så hvis du har proppet en filmrulle med ISO 400 i kameraet, så er det den sensitivitet, du filmer med.

ISO er egentlig blot en forkortelse for International Organization for Standardization, som i sig selv ikke sige noget om selve funktionen på kameraet.

Frame rate

Frame raten er udtryk for billeder per sekund (frames per second/fps/billedhastighed). Det gælder både for optagelse og afspilning.

Den mest brugte frame rate i Europa (PAL-standarden) er 25 fps.

Den mest brugte frame rate i USA (NTSC-standarden) er 30 fps (eller 29.97 fps for at være præcis).

Den mest brugte frame rate til biograflærredet er 24 fps (eller 23.97 fps på NTSC-udstyr).

Frame raten er således afhængig af kameraets systemfrekvens. På de fleste moderne kameraer, kan du selv vælge, om du vil filme med 24, 25 eller 30 fps som basefrekvens.

En del nyere produktioner er lavet i 60 fps.

Hvis du vil nørde frame rates og konverteringen fra 24 fps til PAL- og NTSC-standarderne, kan du læse mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/24p

Sammenhængen mellem frame rate og lukkertid

Når du producerer video, kan du ikke blot sætte lukkertiden, som du ønsker. I hvert fald ikke, hvis du ønsker at bevægelser skal se naturlige ud på kameraet.

Som en tommelfingerregel plejer man at sige, at lukkertiden skal sættes til det dobbelte af frame raten. Så hvis du filmer med 25 billeder i sekundet, skal du sætte lukkertiden til 1/50. Og hvis du filmer med 30 fps, skal du sætte lukkertiden til 1/60.

Det betyder også, at hvis du filmer i slow-motion – fx 120 fps, så skal du huske at fordoble din lukkertid.

Hvis dit kamera ikke har en lukkertid, der svarer til præcist det dobbelte, så vælg den, der kommer tættest på. Ved 120 fps kan du fx sætte lukkertiden til 1/250.

Hvis dit kamera understøtter det, kan du med fordel sætte lukkertiden efter 180 grader i stedet for sekunder. Så vil det automatisk fordoble lukkertiden, hver gang du ændrer frame raten.

Når det så er sagt, så er regler til for at blive brudt. Så hvis du vil være kreativ, kan du prøve at eksperimentere med lukkertiden og frame raten, og se hvilke resultater, du får ud af. Det kan være fedt til fx dækbilleder. Til interviews o.lign. vil jeg dog anbefale, at du holder dig til konventionerne.

Hvidbalance

Hvidbalance white balance

Hvidbalancen har betydning for farverne i din videoproduktion.

Forskellige typer af lys har forskellig farvetemperatur, som måles i Kelvin.

Et stearinglys vil give et nærmest orange skær og har en farvetemperatur et sted mellem 1000-2000 Kelvin.

Almindelige lamper har typisk en temperatur et sted mellem 2600-3600 Kelvin og giver et gulligt skær.

Almindeligt dagslys giver en mere neutral farve og har en farvetemperatur på omkring 5600 Kelvin.

Er der meget overskyet – helt op til 10.000 Kelvin – giver lyset et meget blåt skær.

Sekonic litemaster pro lysmåler

Sekonic litemaster pro lysmåler er en dyrere, men præcis løsning til at måle lystemperaturen.

Når du indstiller kameraet til “Auto White Balance”, så gætter det så godt, som det kan på, hvad hvidbalancen er. Kameraer er blevet ret gode til det, og man kan rette en del i postproduktionen. Det kan derfor være fint til de fleste fotos.

Problemet med autoindstillingen til video er, at lyset kan ændre sig hurtigt. Selv når du filmer indenfor, kan der gå en sky for solen, så lyset ændrer sig i rummet. – Eller måske bevæger du dig rundt med kameraet og vender dig mod eller væk fra solen.

Resultatet er, at du ender med at stå tilbage med en video, hvor farverne pludselig skifter karakter. Det ser man tit, når folk laver hurtige videoer med deres mobiltelefon, og ikke har givet sig tid til at indstille hvidbalancen manuelt.

Der er flere måder, du kan ændre hvidbalancen på. Den mest præcise er at bruge en lysmåler eller et grey/white card.

En lysmåler fortæller dig præcist, hvad farvetemperaturen er forskellige steder i lokalet ved at tage en måling af lyset i lokalet og give dig en temperaturmåling, som du kan indtaste i kameraet. En lysmåler er dog ofte ret dyr.

Et grey/white card (eller evt. et calibration chart med flere farver) placerer du ved det, du skal filme, og lader kameraet tage en måling (typiske et billede af kortet). Så indstiller kameraet af sig selv til den præcise farvetemperatur. Et grey/white card kan fås for under kr. 100,-

Lastolite grey card

Et grey card fra Lastolite, som jeg selv bruger. Det kan foldes sammen og er hvidt på det ene side og gråt på den anden.

Den grå del af kortet er sat til en bestemt neutral nuance af grå (18% grå), som kameraet bruger som reference.

Har du ikke et grey card til rådighed, kan du bruge et stykke hvidt papir som reference, og så bruge et white balance tool i postproduktionen.

Hvis du synes, at ovenstående er for besværligt, kan du bruge kameraets presets til at komme så tæt på omgivelsernes lys som muligt. Der skal du på øjemål vurdere, hvilket lys du filmer i.

Typisk har kameraet forskellige presets, som fx tungsten (glødepærer), flourescent (lysstofrør), direct sunlight (solskin), cloudy (overskyet), shade (skygge) m.fl. Vælg den indstilling, du vurderer, der passer bedst til situationen.

Det kan dog være svært, hvis du filmer i situationer, hvor der fx strømmer dagslys ind fra et vindue, samtidig med at der er lysstofrør i loftet, der ikke kan slukkes og et par halogenlamper i baggrunden (jeg har været der!). Her er det bedst at bruge enten en lysmåler eller et grey card.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Sådan eksponerer du korrekt

x-rite colorchecker

Et farvekort fra X-rite, som også indeholder hvid, sort og 18% grå.

Det er en typisk begynderfejl at over- eller undereksponere sine videooptagelser. Med det mener jeg, at optagelserne enten er for mørke eller for lyse.

Når optagelserne er for mørke, og du prøve at rette det i postproduktionen, så tilfører du digital billedstøj, som ser grimt og uprofessionelt ud.

Når optagelserne er for lyse, bliver din interviewperson helt bleg i ansigtet, og vinduer og himlen bliver helt hvide at se på.

Når du skal eksponere rigtigt, er det derfor vigtigt, at du har styr på, hvad blænde, ISO og lukkertid gør, og hvordan de fungerer sammen.

Som nævnt i forrige afsnit, så er lukkertiden tæt knyttet til frame raten, når vi taler video. Dvs. at du har ISO og blænde tilbage at arbejde med. Og det kan give nogle problemer.

Hvis du fx laver en videoproduktion udendørs i skarpt sollys, og stadig vil bevare en lav dybdeskarphed ved fx et f-stop på 1.4, så får du problemer med overeksponering, selvom du allerede har sat ISO på det laveste. Derfor kan det være nødvendigt at tilføje et ND-filter. Det er dog en anden historie, og for omfattende at komme ind på her.

I mange situationer kan du dog sagtens klare dig med at indstille ISO og blænde, så du får den rigtige eksponering. Min anbefaling er altid, at filme med kameraets base-ISO først, og så bruge blænden til du har den rigtige eksponering. Hvis det stadig er for mørkt, kan du så skrue op for ISO. Men det afhænger selvfølgelig af, hvilken dybdeskarphed du ønsker.

Da det kan være vanskeligt at vide, hvornår et kamera er eksponeret korrekt per øjemål, så har de fleste kameraer heldigvis nogle gode redskaber til rådighed, som du kan bruge. Det drejer sig om histogram og zebrastriber.

Histogram og Zebrastriber er vigtige eksponeringsværktøjer ved videoproduktion

Histogram og Zebrastriber er vigtige eksponeringsværktøjer til videoproduktion. Her er et eksempel i modlys, hvor baggrunden er overeksponeret.

Histogram

Histogrammet er en grafisk repræsentation af nuancerne/lysintesiteten i dit billede.

Ligesom en equalizer kan vise hvor meget bas, mellemtone og diskant, der er i et musiknummer, så viser histogrammet, hvor meget sort, skygge, mellemtone, highlights og hvid, der er i et billede.

Y-aksen viser hvor meget lys, der er i et givent område. Og X-aksen viser nuancen.

Hvis du har områder på X-aksen, som rammer enten venstre (sort) eller højre (hvid) side, så betyder det, at du mister detaljer i det område, som du ikke kan få igen.

Et korrekt eksponeret billede vil derfor lægge sig et sted i midten. Nogle kameraers histogrammer ændrer farve, når den korrekte eksponering er opnået.

Zebrastriber

Zebrastriber kan fortælle dig, hvilke dele af dit billede er overeksponeret. Hvor histogrammet blot fortæller dig, at visse områder af dit billede er overeksponeret, men ikke hvilke, så vises zebrastriber direkte på billedet.

Zebrastriber kan på nogle kameraer indstilles til forskellige grænseværdier – så du fx kan indstille en grænseværdi for hud og en anden for vinduer. Det er også praktisk, hvis du fx filmer i meget flade formater, som fx log eller hypergamma. Det er dog for omfattende at komme ind på her.

Afhængigt af hvad du indstiller grænseværdien til, så betyder det ikke nødvendigvis, at du mister detaljer i det hvide område. Det kan histogrammet fortælle dig. Zebrastriber kan bruges til at fortælle dig, hvornår du skal passe på indenfor forskellige lysintensiteter.

Zebrastriber og histogrammet er to kraftige værktøjer, som til sammen kan give et rigtigt godt billede af, hvordan din eksponering er. Så leg med dem, og lær dem at kende.

Andre redskaber til korrekt eksponering

Der findes flere og mere avancerede typer med forskellige fordele og ulemper. Her tænker jeg på waveform monitors, vectorscopes og false colours.

De kan dog være ret intimiderende, når man lige er startet, og det er langt fra alle kameraer, der har dem indbygget. Så hvordan du bruger dem, må vente til en anden artikel. Og bruger du histogrammet og zebrastriberne, er du allerede godt hjulpet på vej.

Hvis du ikke kan vente, kan jeg henvise til et par artikler, som forklarer det på engelsk:

False colours: https://www.premiumbeat.com/blog/how-to-use-false-color-nail-skin-tone-exposure/

Waveform monitor og vector scopes: https://www.premiumbeat.com/blog/video-essentials-how-to-read-a-vectorscope-and-waveform-monitor/

Opsummering af de vigtigste indstillinger på kameraet

Når du har fået dit kamera og skal i gang med videoproduktion, skal du hurtigst muligt væk fra autoindstillingerne. På den måde undgår du, at få optagelser, hvor lyset ændrer sig, fordi kameraet ændrer sine indstillinger for at tilpasse sig, at fx en sky går for solen.

Du skal først og fremmest have styr på eksponeringstrekanten, der består af blænde, lukkertid og ISO, og hvordan de tre elementer arbejder sammen om at give dig den rigtige eksponering. Til yderligere at hjælpe dig med det, kan du bruge værktøjer som histogram og zebrastriber.

Husk at lukkertiden er knyttet til frame raten, når du laver videoproduktioner. Du skal indstille lukkertiden til det dobbelte af frame raten. Filmer du med 25 fps, skal du sætter lukkertiden til 1/50 osv.

Husk også at sætte hvidbalancen rigtigt. Så hvis du filmer indendørs i en varm belysning (som fx glødepærer eller tilsvarende), så skal du sætte din hvidbalance, så den passer til det. Optimalt set kan du bruge et grey/white card eller en lysmåler til at sætte hvidbalancen præcist.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Lys. Vælg de rigtige lamper til videoproduktion.

LED lys til videoproduktion

 

Dårligt lys giver dårlige billeder! Så simpelt er det.

Ringe lys – og lyssætning – skaber problemer med alt lige fra digital støj, over- og undereksponerede billeder til mærkelige farver og grimme skygger. Derfor er det vigtigt at have nogle gode lamper at arbejde med og styr på det med lyssætning.

Når det så er sagt, så behøver du ikke at investere i et fem-punkts setup med gobos, cookies, gels, barndoors etc. Faktisk kan en enkelt lampe ofte klare jobbet, hvis man tænker sig lidt om med placeringen.

Har du ingen lamper til rådighed, så søg mod et vindue og få din hovedperson til at stille sig med skulderen mod vinduet, så solens lys oplyser ansigtet fra siden af. Her har du allerede et godt udgangspunkt for en behagelig lyssætning.

I dette afsnit kan du læse om forskellige typer af lys til videoproduktion, om hvordan de bruges og få nogle gode tips til nogle konkrete lamper at starte ud med, der kan give et professionelt resultat.

Lys til videoproduktion

Lys til videoproduktionDer findes mange forskellige typer af lys til videoproduktion, som hver især egner sig til forskellige situationer.

Jeg vil her tage udgangspunkt i lysopsætninger til interviewsituationer med op til tre lamper. Og for at forklare det bedst muligt, vil jeg lægge ud med lidt terminologi:

Key light

Din key light er din hovedlyskilde.

Hvis du kun har én lampe at arbejde med, så er dét din key light. Hvis du har to eller flere lamper, så er din key light, den lampe som primært oplyser din hovedperson.

Din key light definerer det overordnede lysdesign ud fra dens styrke, farvetemperatur og den vinkel, den rammer din interviewperson med.

Filmer du udenfor, kan solen fungere som din key light.

Fill light

Din fill light er din sekundære lyskilde.

Den bruges til at oplyse den del af ansigtet, som er i skygge, når din key light er sat. Den er med til at balancere det overordnede udtryk og blødgøre skygger.

Ofte er den placeret lidt lavere end din key light (fx i hovedhøjde af interviewpersonen). Den er ofte ikke lige så kraftig som key light, og kan også være lidt blødere i lyset (ved at man bruger en diffuser).

I stedet for en lampe, kan du nogen gange bruge en reflektor, som reflekterer lyset fra key light. Det kan være alt fra et stykke hvidt flamenco til en reflektor købt til formålet.

Du kan også nogle gange slippe afsted med at bruge et vindue eller en hvid væg.

Back light

Tre-punkts lyssetup til videoproduktion

Et eksempel på et tre-punkts lyssetup til videoproduktion.

Din back light er placeret bagved din interviewperson – enten lige bagved eller til en af siderne.

En back light bruges til at give et omrids af hår og skuldre – altså oplyse din hovedpersons konturer. På engelsk bruges også udtrykkene rim, hair eller shoulder light.

En back light er (evt. sammen med lamper, der oplyser bagvæggen) med til at adskille din person fra baggrunden.

Videolys til at sætte på kameraet

Videolys, du kan sætte direkte på kameraet, bliver også kaldt for sun-guns eller on-camera lights.

Det er den type lys, du ofte ser sidde på større kameraer, som bruges til reportager til nyheder på landets tv-kanaler. Det er fordi, de er super praktiske, når du hurtigt skal have nogle optagelser i kassen, og der ikke er tid til at sætte lys op. Det kan fx være til en voxpop på gaden eller en travl direktør, der “kun lige har 5 minutter”.

Ulempen ved dem er, at de sjældent giver et særligt flatterende lys. Lyset sidder oven på kameraet, og hvis du filmer personen forfra, så er det også derfra, at lyset rammer. Glem alt om at fremhæve ansigtets konturer med skygger.

Ofte så ser jeg også, at reportere fremstår overbelyste og blege, når denne typer lys bliver brugt. Så man skal bruge dem med omhu.

LED-lyspaneler eller LED-spots?

I dag er vi heldigvis så heldige, at LED-pærer er blevet så gode og kraftige, at de kan bruges til langt de fleste interviewsituationer og dækbilleder. Derfor vil jeg for de meste anbefale LED til disse formål.

LED har flere fordele – fx bruger de mindre strøm, de bliver ikke varme, og du behøver ikke være bange for at smadre dyre tungstenspærer under transport eller vente en halv time på, at de køler af, før du kan pakke sammen.

Gode LED-pærer har en høj CRI-værdi (+90), hvilket er en fancy måde at sige på, at farver optræder korrekt, når de lyser på dem. Modsat har dårlige LED-pærer en tendens til fx give hud et grønligt skær.

Gode LED-pærer er også flimrefri (flicker-free) – dvs, at selv, hvis du filmer (eller tager billeder) med en høj lukkertid, så flimrer billedet ikke. Det gør LED-pærer, du finder i fx juletræskæder og dårlige LED-lamper til videoproduktion.

Når du har overvejet, hvor mange lamper, du har brug for, så skal du tage stilling til, hvilke typer lamper, du vil have.

Der findes overordnet set to slags LED-lamper til videoproduktion: Lyspaneler og spots. Begge dele kan for det meste løse opgaven, så det er virkelig en smagssag, hvad du foretrækker at arbejde med.

LED-lyspaneler

Aputure Amaran AL-528C bi-colour

Aputure Amaran AL-528C bi-colour LED-panel.

I lyspaneler sidder mange små LED-pærer side om side, og er derfor ofte flade.

Lyspaneler giver et jævn lys over et større område, hvilket kan være både godt og skidt. Det er ofte et behageligt blødt lys, men det kan være svært at kontrollere præcist og er ikke så kraftigt som spots.

LED-paneler fås også fleksible, så de kan bukkes. Det giver nogle flere monteringsmuligheder, og ofte er de faktisk så lette, at du kan hænge dem op på væggen med et stykke gaffertape.

På LED-paneler lysintensiteten ofte dæmpes, og en del kan også skifte farvetemperatur, så de både kan lave et varmt lys (tungsten/glødepærer) og dagslys.

Vær opmærksom på, at en del LED-paneler, der kan ændre farvetemperatur, er konstrueret sådan, at halvdelen af pærerne er tungsten – og den anden halvdel er dagslysbalanceret. Det betyder at de kun kører på halv styrke i yderpositionerne.

Så hvis du fx finder et LED-panel i en dagslysversion og en variabel (bi-colour) version med det samme antal pærer, så kan det sagtens være, at dagslysversionen har væsentligt mere power. Husk altid at spørge forhandleren og bed om at få en demonstration.

LED-spots

Aputure LS-mini20 d

Aputure LS-mini20 d LED-spot.

Lysspots fås også med LED, og er ofte aflange. Her er lyset kontrolleret til en stråle, men de kan også lyse bredt (flood).

Lysspots er gode, når man skal konkurrere med et vindue, da er kraftigere end paneler. De er også gode, når man vil styre lyset mere præcist. Men de kræver ofte også en form for diffuser for at blødgøre lyset.

I professionelle fresnels er der ofte mulighed for at placere en masse filtre, gels og gobos, som kan lave forskellige typer skygger. På den måde er de mere fleksible end LED-paneler.

Til gengæld er de tungere end paneler og fylder ofte mere. Så er mobilitet et issue, så skal du overveje paneler.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Gode lamper til videoproduktion

Herunder kan du se lidt gode bud på lys til videoproduktion, som ikke koster en bondegård.

Det er blot et lille udvalg af de tusinder af løsninger, der findes på markedet. Og jeg siger ikke, at du skal vælge lige præcis dem. Men de kan måske give dig et indtryk af, hvad der findes, og hvad du skal kigge efter.

Sun-guns

Aputure LED on-camera videolys H198C

Aputure LED sun-gun H198C fås fra omkring kr. 975,- inkl. moms

Den første sun-gun jeg vil anbefale er Amaran H198C fra Aputure.  Den har en præcis farvegengivelser på over 95 CRI.

Du kan trinløst ændre farvetemperaturen på den fra tungsten til dagslys (3.200-5.600 Kelvin), og kan køre på almindelige AA-batterier eller større Lithium batterier.

H198C kan kobles sammen med op til ni andre af samme slags, så du kan skabe et stort kraftigt LED-panel.

Rundt i kanten på panelet er der cold-shoes, så du kan sætte placere fx en shot-gun mikrofon uden at skulle ud i ekstra stativer. Det er super praktisk.

Prisen ligger på omkring kr. 975,- inkl. moms.

 

LS C-200RS BiColor LED softlight

LS C-200RS Bi-Color LED softlight fås fra omkring kr. 2.300,- inkl. moms.

Den anden on-camera LED-lampe, jeg vil anbefale er LS C-200RS fra Lishaui.

Det er en såkaldt flapjack-LED, hvilket betyder, at LED-pærerne er placeret i en ring i kanten af lampen og lyser ind på en reflektor i lampen og derefter sendes ud gennem fronten.

Det giver et dejligt blødt lys uden hårde skygger, som er perfekt til interviews.

Den er så til gengæld ikke ligeså kraftig som lamper, hvor LED-pærerne lyser direkte på interviewpersonen.

Lysstyrken i LS C-200RS kan indstilles trinløst, og man kan indstille den farvetemperatur, man vil have – fra varm glødepære belysning til dagslys (3.200-5.600 Kelvin).

LS C-200RS har en præcis farvegengivelse på over 93 CRI, og kommer med et genopladeligt batteri, som kan skiftes ud.

Ulempen ved den er, at den er lidt stor som en sun-gun (med en diameter på 18 cm). Så du skal have en fordeler til dit kameras hotshoe, hvis du også skal have plads til en shotgun-mikrofon.

Har du et lampestativ er den også god at bruge som fill eller back light.

Prisen ligger på omkring kr. 2.300,- inkl. moms.

LED-kits: Lyspaneler og spots

Aputure 3x hr 672-ccc bi-color LED-kit.

Aputure 3x hr 672-ccc bi-color LED-kit fås fra omkring kr. 6.000,- Husk at det er uden stativer.

Det første kit, jeg vil foreslå er også fra Aputure med det sexede navn Aputure LED kit 3x HR 672-CCC (bi-color).

Her får du tre lamper, så du nemt kan lave et trepunkts setup. Lamperne kan ændre farvetemperatur i området 3200-5500 Kelvin.

Lamperne kommer med fjernkontrol, så du kan styre deres lysintensitet og farvetemperatur trådløst. Det er praktisk, for så kan du stå bagved kameraet, og se hvordan din scene og interviewperson tager sig ud på skærmen samtidig i stedet for hele tiden at skulle ud og justere lamperne og så tilbage og tjekke.

Lamperne kan både køre på batterier (seks batterier medfølger) og på strøm fra lysnettet. Så de kan bruges både ud og inde. Og batterierne kan oplades, mens de sidder på lamperne.

Lamperne kommer uden stativer. Så det skal du påregne kommer oven i prisen.

Vær opmærksom på, at der findes forskellige sæt, der minder meget om hinanden. Og det er ikke alle sæt, hvor alle tre lamper er bi-colour og kan justeres trinløst.

Lamperne fås fra omkring kr. 6.000,-

 

Aputure LS-mini 20 DDC 3-light kit

Aputure LS-mini 20 DDC 3-light kit fås fra omkring kr. 8.000,- inkl. moms.

Hvis du mere er til et kit med spotlys, så vil jeg anbefale, at du tager et kig på Aputure LS-Lyd og mikrofoner. God lyd er et must.mini 20 DDC 3-light kit.

På trods af deres lille formfaktor, så kan de her lamper virkelig levere et kraftigt lys. Det er praktisk, hvis du skal konkurrere med lys fra fx et vindue.

Du kan justere lysintensiteten fra 20%-100% og vinklen på lyset fra 20 til 80 grader ved hjælpe af de fire barndoors, som kan vippes frem og tilbage.

Dette kit kommer med to lamper med en fast farvetemperatur på 7500 Kelvin, som er perfekt som key light og fill light. Og så en lampe med en variabel farvetemperatur på 3200-6500 Kelvin, som er perfekt som fill eller back light.

Lamperne kan få strøm på flere måder – både via stikkontakten og flere typer af Lithium batterier.

Lamperne fås fra omkring kr. 8.000,- uden stativer.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Lyd og mikrofoner. God lyd er et must

Lyd og mikrofon til videoproduktion

Ofte er det desværre sådan, at lyd bliver nedprioriteret i forhold til billedet, når folk laver videoproduktioner. Og det er en stor fejl!

En af de største årsager til, at der hurtigt lukkes ned for en video igen er faktisk, når lyden er dårlig. Det kan fx være at den skratter, overstyrer, har meget støj på eller er optaget, så man ikke rigtigt kan høre, hvad folk siger.

Så hvis du vil undgå, at dine kunder og brugere ser din video til ende, så sørg for, at lydkvaliteten er i orden.

Selvom de fleste kameraer har en indbygget mikrofon, så er den ikke god nok til at kunne optage lyd i brugbar kvalitet. Det betyder, at du  skal se dig om efter en ekstern mikrofon.

Derfor har jeg skrevet dette afsnit, så du kan være sikker på at finde den bedste mikrofon til videoproduktion på mobiltelefon.

Jeg har valgt tre mikrofontyper ud, som gør sig godt til videoproduktion: Shotgun-mikrofoner, lavalier-/knaphulsmikrofoner og håndholdte mikrfoner.

Shotgun-mikrofoner

Shotgunmikrofon til videoproduktion

Shotgun-mikrofoner er retningsbestemte mikrofoner, der placeres ovenpå kameraet eller på en boomstang.

At mikrofonerne er retningsbestemte betyder, at de primært opfanger lyden i den retning, den peger.

Shotgun-mikrofoner er gode, når man gerne vil optage dialog og samtidig have lidt af lyden fra omgivelserne og rummet, man befinder sig i, med. Men fordi, at de er retningsbestemte, får du ikke så meget støj med fra omgivelserne, og det der foregår bagved kameraet.

Mange shotgun-mikrofoner har nyre, hypernyre-, supernyre- eller decideret shotgun-karakteristik, hvor nyre er den mindst retningsbestemte og shotgun er den mest retningsbestemte.

Hvor meget lyd en shotgun-mikrofon afviser fra siderne afhænger også af længden på “geværløbet” – altså hvor lang mikrofonen er. Der findes shotgun-mikrofoner, som er super præcise og beregnet til at optage lyde på stor afstand. Det er sjældent godt til interviews. En løsning er at købe en shotgun-mikrofon, der ikke er for lang i løbet.

Shotgun-mikrofoner fås både som mono- og stereoversioner. Til at optage tale vil jeg anbefale mono.

Shotgun-mikrofoner kræver som regel et batteri for at fungere, da der er tale om kondensatormikrofoner. Husk derfor altid at have ekstra batterier parat.

De fleste shotgun-mikrofoner kommer med en vindhætte, som tager den værste støj fra vinden. Har den ikke en, så køb en, hvis du skal lave videooptagelser udenfor.

Shotgun-mikrofoner er som regel ophængt i en shock mount pga. deres store følsomhed. En shock mount er et lille gummiophæng, der sikrer at lyd fra boomstang eller kameramand, ikke forplanter sig videre ud i mikrofonen.

Gode shotgun-mikrofoner til videoproduktion

Takstar SGC-598 shotgun-mikrofon til videoproduktion

Takstar SGC-598 shotgun-mikrofon fås fra omkring kr. 200,- på britiske hjemmesider

Den første shotgun-mikrofon, jeg vil anbefale, er en lille “hemmelighed” fra Takstar med modelnavn SGC-598.

Mikrofonen har nyrekarakteristik, men afviser faktisk utroligt meget støj fra siderne af.

Mikrofonen kan lyde lidt tynd i lyden i udgangspunktet, men kommer med muligheden for at booste lyden ved 200Hz, som tilfører noget bas og krop til stemmer.

Den kommer også med et 10dB boost, hvilket er praktisk, hvis kameraets egne preamps er støjende.

Mikrofonen kan rykkes frem og tilbage og tilpasses flere kameraer. Og den kommer også med en praktisk ledning, som kan hænges op på basen, så du slipper for at have ledninger til at hænge alle vegne.

Den kommer ikke i en decideret shock-mount. I stedet har man forsøgt at konstruere den på en måde, som fjerner de fleste lyde, der måtte opstår, når man arbejder med kameraet samtidig.

Mikrofonen kommer med en vindhætte af skum, der tager det meste vind.

Mikrofonen er ret plastikagtig i sin byggekvalitet, men lydkvaliteten er overraskende god. Og det er prisen også. Mikrofonen fås for omkring kr. 200,- på engelske hjemmesider.

 

Røde VideoMic Pro Plus til videoproduktion

Røde VideoMic Pro Plus til videoproduktion fås fra omkring kr. 1.900,- inkl. moms.

Røde VideoMic Pro+ til videoproduktion fås fra omkring kr. 1.900,- inkl. moms.Den anden shotgun-mikrofon, jeg vil anbefale, er Røde VideoMic Pro+.

Røde VideoMic Pro plus kommer med et genopladeligt batteri med nok strøm til op til 100 timer. Og skulle det løbe tør, så kan du skifte det ud med almindelige AA-batterier.

Hvis du placerer mikrofonen i kameraets hotshoe, så tænder mikrofonen automatisk, når du tænder kameraet. Det er super smart. Så glemmer man ikke at tænde for den.

Røde VideoMic Pro kommer med shock mount og vindhætte i skum. Du kan tilkøbe en ekstra vindhætte med hår – en deadcat, hvis du skal filme meget udenfor i blæst.

Bag på mikrofonen finder du low-cut filter, du kan slå til, der filtrerer de dybeste frekvenser fra. Det er altid en god idé at slå til på tale, da det sikrer en bedre gengivelse. Du kan også give mikrofonen et boost i de høje frekvenser, der sikrer bedre talegengivelse – fx til events.

Bag på kameraet kan du indstille mikrofonens følsomhed (-10dB, 0dB, +20dB). Det er praktisk, når du skal optage noget, der lyder meget højt, som ikke må forvrænge (-10dB) eller en person, der står et stykke væk (+20dB). Du kan også med fordel bruge +20dB, hvis du ikke har en god preamp i dit kamera.

En super smart feature er, at du kan optage på højre og venstre kanal i to forskellige niveauer som en ekstra sikkerhed. Så hvis din interviewperson lige pludselig bliver ivrig og taler meget højt, så har du et spor, der er optaget lavere, som ikke overstyrer og forvrænger. Det er virkelig godt tænkt.

Du har også mulighed for at skifte minijack-kablet ud, og sætte et kabel i med 3.5mm TRRS-stik i stedet for, så du kan bruge mikrofonen med din mobiltelefon.

Røde VideoMic Pro+ er udstyret med supernyre karakteristik.

Mikrofonen fås fra omkring kr. 1.900,- inkl. moms.

Lavalier-mikrofoner

Sennheiser lavalier

Lavalier-mikrofoner (ofte bare omtalt som lavaliers eller knaphulsmikrofoner) er små, diskrete mikrofoner, der sættes fast på tøjet med en lille klips.

Lavaliers kan give en intim stemning og følelse af nærvær, da de optager stemmen meget tæt på, og de er super praktiske, når du ønsker mindst mulig støj med fra omgivelserne.

Lavaliers kræver til gengæld, at du er omhyggelig med placering, da de er sårbare overfor støj fra fx lynlåse og halskæder. Læs mere om gode råd til tøjvalg ved videooptagelser.

Lavaliers fås trådløse og med kabel, og begge typer har fordele og ulemper.

Lavalier med kabel er billigere end de trådløse, da der ikke er en masse trådløst elektronik involveret. Kablet  sættes direkte i kameraet, og så er du sådan set klar til at filme.

Til gengæld er en lavalier med kabel begrænset af kablets længde. Så skal du fx filme et gående interview, er de ikke særligt praktiske.

Trådløse lavaliers giver mere frihed til bevægelse. De kræver så til gengæld en sender, som skal sættes fast på interviewpersonen, og en modtager, der sættes på kameraet eller til din eksterne lydoptager.

Sender og modtager kaldes tilsammen for en microport. Ordet microport bruges ofte om hele systemet inklusive mikrofoner osv.

Sender og modtager skal “parres” til en bestemt frekvens, så de kan snakke sammen. Det foregår nemt med nogle få tryk på en knap. Microports bruger også batterier, som du skal huske at oplade, og evt. have ekstra batterier med i reserve.

Gode lavalier-mikrofoner til videoproduktion

Audio-Technica ATR-3350 lavalier med kabel til videoproduktion

Audio-Technica ATR-3350 fås fra omkring kr. 300,- inkl. moms.

Den første lavalier-mikrofon, jeg vil anbefale at tage et kig på er Audio-Technica ATR3350.

Mikrofonen er en kondensatormikrofon, så den kræver et lille batteri (LR44) for at fungere. Den høje følsomhed giver en rigtig fin lydgengivelse.

Mikrofonen kommer med 6 meter kabel med et 3.5 mm minijack, som kan sættes direkte i kameraet. Du får også en vindhætte med i skumgummi, batteriet og en lille klips til at sætte på tøjet.

Det er ikke en topprofessionel mikrofon, og byggekvaliteten er så som så. Så hvis du skal meget i felten, ville jeg gå med en af de dyrere løsninger. Men til prisen leverer den et udmærket resultat.

Mikrofonen fås fra omkring kr. 300,- inkl. moms.

 

Saramonic uwmic9 trådløst lavalier

Saramonics UwMic9 microportsæt fås fra omkring kr. 2.400,- inkl. moms. Prisen er for en enkelt sender og modtager inkl. lavalier-mikrofon.

Det første trådløse lavalier-mikrofonsæt, jeg vil anbefale er Saramonics UwMic9.

Microportsættet består af en lavalier-mikrofon (med skumhætte), en sender (TX9) og en modtager (RX9). Sender og modtager har begge et LCD-display, hvor du kan se oplysninger om kanal, batterilevetid m.m.

Sættet kommer med klemmer til at sætte på tøjet, et 3.5mm minijack (TRS) med og en omformer til XLR til fx eksterne optagerenheder eller eksterne preamps.

Modtageren kan klare at modtage signaler fra to sendere samtidig. Så hvis du på et tidspunkt får brug for en ekstra sender, så kan du blot købe en ekstra TX9. Du kan også købe en version af sættet, der kommer med to sendere fra start af.

Rækkevidden på sættet er 6o-100 meter. Rækkevidden afhænger selvfølgelig af, hvilke type bygning, du filmer i/ved – betonmurer er fx svære at trænge igennem.

Microportsættet bruger AA-batterier, så sørg for altid at have ekstra batterier med i tasken.

Sættet koster fra omkring kr. 2.400,- for en enkelt sender og modtager.

 

Sennheiser avx microport lavalier sæt er en trådløs løsning til videoproduktion på din mobiltelefon i høj kvalitet

Sennheiser AVX-ME2 fås fra omkring kr. 5.250,- inkl. moms.

Det næste trådløse lavalier-microportsæt, jeg vil anbefale, er Sennheiser AVX-ME2.

Sættet indeholder en lavalier-mikrofon plus en sender og en modtager. Men du kan også få sættet med fx en håndholdt mikrofon – eller med både en håndholdt mikrofon og en lavalier.

Sættet benytter en form for digital transmission, og er første generation af denne type microports, som tager over for de utroligt analoge populære modeller som fx Sennheiser EW112-p G3.

Det betyder så desværre, at lyden har en fast forsinkelse på 19ms, som du bliver nødt til at  kompensere for i redigeringen. Især hvis du benytter en kombination af analoge og digitale mikrofoner, kan du løbe ind i faseproblemer. Faseproblemer er for teknisk at forklare her. Pointen er, at du nemmest kommer omkring problemerne ved udelukkende at bruge et digitalt eller analogt system – og ved digitale systemer at være opmærksom på, at lydsporet skal rykkes 19ms frem, når du redigerer.

Sennheiser har til gengæld gjort parringen mellem sender og modtager så let som overhovedet muligt. Det kræver faktisk bare et tryk på en knap. Det gør det nemt at sætte op, og du skal ikke ind manuelt og vælge mellem de forskellige frekvensbånd.

Microportsættet kommer med genopladelige batterier, som kan oplades via USB. Desværre kan du ikke bare lige smide et par AA-batterier i, hvis det løber tør.

Modtageren kommer med et XLR-stik og et kabel med minijack, som du kan sætte direkte i dit kamera eller eksterne preamp.

Lavaliermikrofonen giver en rigtig god lydkvalitet. Den kommer med et lille metalbur, som tager den værste vind, men desværre ikke nogen vindhætte med pels som standard.

Prisen for sættet med en enkelt lavalier plus sender og modtager ligger på omkring kr. 5.250,- inkl. moms.

Håndholdte mikrofoner

Håndholdte mikrofoner er de typiske nyhedsreportermikrofon. De er praktiske, hvis du vil lave fx en voxpop på gaden.

Den slags optagelser fungerer oftest bedst, når man er en person til at styre kamera og lyd, og en anden til at interviewe. Men har du en god tripod og mod på det, så kan du sagtens lave en voxpop alene.

Gode håndholdte mikrofoner til videoproduktion

Shure vp64a omni håndholdt mikrofon

Shure VP64A fås fra omkring kr. 1.100,- inkl. moms.

Den første håndholdte mikrofon, jeg vil anbefale er Shure VP64A.

Det er en dynamisk mikrofon med kabel. Så den kræver ikke noget ekstra batteri for at kunne bruges.

Mikrofonen fanger ikke de dybeste eller højeste frekvenser, men er i stedet optimeret til tale i frekvensområdet 50 – 12.000 Hz.

Mikrofonhovedet har omnikarakteristik, hvilket betyder, at den opfanger lyden fra alle retninger. Det er praktisk, så du ikke behøver at stå på en helt bestemt måde i forhold til interviewpersonen. I stedet kan du stille dine spørgsmål og få svarene og bevæge mikrofonen frem og tilbage mellem dig selv og den du interviewer, uden at du behøver at være bange for at misse noget af det, der bliver sagt.

Mikrofonen har et vandafvisende hoved, så en voxpop i regn og vind kan også lade sig gøre. Og den kommer yderligere med en vindhætte af skumgummi.

Og kapslen er ophængt i gummi, så man undgår rumlen fra hænderne på mikrofonen.

Mikrofonen kommer uden kabel. Så du skal købe et kabel med et hun-XLR stik til et 3,5 mm minijack stik, for at kunne bruge den direkte i dit kamera.

Prisen for mikrofonen er omkring kr. 1.100,- inkl. moms.

 

Sennheiser AVX håndholdt mikrofon

Sennheiser AVX 835 trådløst håndholdt mikrofon fås fra omkring kr. 6.000,-

Af trådløse håndholdte mikrofoner, vil jeg anbefale Sennheiser AVX 835.

Der er tale om samme digitale trådløse system som microportsættet med AVX ME2-lavaliermikrofonen. I stedet for en lavalier får du bare Sennheiser 835 med i stedet for, som er en dynamiske mikrofon.

Da det er samme teknologi er AVX 835 også nemt at parre – det kræver bare et tryk på en knap.

Desværre betyder det så også, at sættet har samme forsinkelse på 19ms, som man skal kompensere for i redigeringen.

Microportsættet kommer med genopladelige batterier, som kan oplades via USB.

Modtageren kommer med et XLR-stik og et kabel med minijack.

Mikrofonen har en rigtig god lydgengivelse og kommer med et lille metalbur, som tager den værste vind. Desværre kommer den ikke med en ekstra vindhætte af pels som standard.

Prisen for sættet ligger på omkring kr. 6.000,-

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Tripods. Din videoproduktions fundament

tripods til videoproduktionEt af de vigtigste redskaber til videoproduktion er et godt stativ, der sikrer en god stabil base for dit kamera. I årevis har den base bestået af de trebenede stativer kaldet tripods.

Der findes mange andre måder at montere dit kamera på til videoproduktion – lige fra monopods (et-bensstativer) over sliders, jibs, gimbals og steadycams (begge til at stabilisere optagelser i bevægelse) til cages med håndtag (hvor du kan tilføje en masse ekstraudstyr). Her er der tale om udstyr, der slet ikke er nødvendigt, når du skal i gang. En tripod derimod, kommer du ikke uden om.

Tripods findes i alle afskygninger og prisklasser – fra et par hundrede kroner til 30.000 kroners prisklassen.

Det gode ved hybridkameraerne er, at de ikke vejer særligt meget. Derfor behøver du ikke at skulle op i de dyreste prisklasser for at få et stabilt videostativ til din videoproduktion. Derudover slipper du også for at slæbe rundt på den øgede vægt, som de tunge drenge i klassen har.

Og som altid er det dumt at købe for billigt. De billigste stativer er vakkelvorne, ikke gennemtænkte i deres design og holder ikke særligt længe.

Der er tre vigtige ting at kigge efter, når du skal finde en tripod: 1) den må ikke være for lav, 2) den skal være stabil, og 3) den skal have et godt videohoved.

Mange tripods er tiltænkt fotografer, som står stille, når de tager et billede. På tripods til fotografer er der derfor ikke tænkt på, at du skal kunne panorere kameraet fra side til side, tilte kameraet op og ned eller en kombination af begge, mens kameraet optager. Derfor er det vigtigt at du vælger en tripod med videohoved, der kan de ting.

Gode tripods til videoproduktion

Manfrotto compact action tripod til videoproduktion

Manfrotto Compact Action Tripod fås fra omkring kr. 620,- inkl. moms.

Den første tripod, jeg vil anbefale, er Manfrotto Compact Action Tripod.

Denne tripod er lavet af aluminium og cirka 1.3 kg.

Den kan blive cirka 154 centimer høj, når den er foldet fuldt ud. Og når den er foldet sammen fylder den kun omkring 45 cm. Den kommer med en taske til transport.

Tripod’en har et hoved med et lille håndtag, som kan bruges til pans og tilts. Du kan låse hovedet i en “video-mode”, hvor det forbliver jævnt, så du kan lave gode pans. I “foto-mode” kan du bevæge hovedet frit og låse det fast, når du har fundet din vinkel.

Hovedet kommer desuden men en quick release plate, som du skruer fast i bunden af dit kamera. På den måde kan du lynhurtigt tage kameraet af eller sætte det på tripod’en igen. Praktisk hvis du skal lave et par hurtige billeder håndholdt.

Tripod-stativet er i den simple og billigere ende. Men når det er Manfrotto, kan du være sikker på, at det er gennemtestet og gennemtænkt. Du får selvfølgelig ikke det mest glidende hoved med fluid head, men som et lille kompakt stativ er det fantastisk.

Stativet har nogle klipslåse, som gør det hurtigt at justere i højden.

Tripods er mest ustabile, når de er foldet helt ud i yderpositionerne. Og for nogle vil 154 cm (regn med 150 cm for mere stabilitet) for lidt. Men kan du leve med det, så er dette stativ et godt bud.

Manfrotto Compact Action Tripod fås fra cirka kr. 620,- inkl. moms.

 

Sirui Videokit R-1004 med VA-5 videohoved

Sirui Videokit R-1004 med VA-5 videohoved er set til omkring kr. 1.550,- inkl. moms.

Den næste tripod, jeg vil anbefale, er SIRUI videokit R-1004 + VA-5. Bag det tekniske navn gemmer sig et trebenet stativ (R-1004) af aluminium og en fluid head videohoved (VA-5).

Stativet har indbygget waterpas, så du kan finjustere det, til det står helt jævnt. Det er vigtigt for gode panoreringer.

Benene på stativet kan foldes 180 grader, hvilket gør, at det ikke fylder så meget under transport. På benene sidder nogle dreje lås for let justering. Og benene låses automatisk, når de foldes ned.

På stativet findes også en karabinhage, hvor du fx kan hænge din kamerataske. Det er super praktisk, hvis det blæser udenfor, for det gør stativet mere stabilt.

VA-5 hovedet er et fluid head med en god arm, som hjælper til med at give glidende panoreringer og tilts. Modstanden i hovedet kan justeres, så det passer til din smag og tekniske kunnen.

VA-5 kommer med en quick release plate, så du hurtigt kan tage dit kamera af og på.

Hovedet understøtter kameraer op til 1.5 kg.

Makshøjden på stativet er lige knapt 160 cm inkl. en midtersøjle. Så altså ikke det højeste stativ, men fint til dit fleste situationer.

Sammenklappet fylder stativet 51 cm, vejer 1.26 kg og kommer med en foret bæretaske til transport.

Sættet er set til cirka kr. 1.550,- kroner inkl. moms.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

 

Redigeringsprogrammer til videoproduktion

videoredigering i premiere pro - et godt program til videoproduktionNår du skal til at redigere din videoproduktion, skal du have fat i en Non-Linear Editor (NLE). Det vil med andre ord sige et videoredigeringsprogram, hvor du kan klippe, klistre og kopiere, alt det du vil, uden at det går ud over de originale filer.

I NLE’s kan du arbejde på flere spor samtidig og på den måde skabe din fortælling i stedet for blot at kunne sætte et videoklip efter det næste. Du kan fx have dit interview på spor 1, dækbilleder på spor 2, tekst på spor 3 osv.

De fleste producenter af videoredigeringsprogrammer i dag tilbyder enten en helt gratis version med begrænsede features, en skrabet version med begrænsede features, som koster en brøkdel af den fulde version, og så den professionelle version – som du ofte også kan få lov at prøve kræfter med i 14-30 dage.

Det giver dig mulighed for at finde ud af, hvad du bedst kan lide at arbejde med. Og hvis du er helt ny, kan de gratis versioner bringe dig rigtig langt. Vær opmærksom på, at de gratis versioner kan have begrænsninger ift. kommerciel brug. Så betragt dem som et hobby-værktøj, du også kan bruge til at lære at videoredigere i.

Gode videoredigeringsprogrammer

Herunder kan du læse om nogle gode videoredigeringsprogrammer til videoproduktion.

Jeg tager udgangspunkt i den fulde pakke, men vil også fortælle det, hvis der er en gratis eller skrabet version til rådighed.

Der findes en del, som kun findes til enten MAC eller PC. Nogle af dem, nævner jeg sidst i kapitlet under “andre”. Men jeg har valgt at skrive lidt mere om to professionelle programmer, som kan bruges på begge platforme.

Jeg skriver blot om et lille udvalg. Du kan få et større overblik over, hvilke videoredigeringsprogrammer, der findes her: https://en.wikipedia.org/wiki/Comparison_of_video_editing_software

Adobe Premiere Pro CC

Premiere Pro CC er nyeste version af Adobes utroligt populære NLE til videoproduktion. Premiere Pro CC kan bruges både på MAC og PC.

I Premiere kan du det hele. Du kan redigere, lave overgange, sætte grafik ind, lægge undertekster på, mikse lyd, arbejde med keyframes, tracke, multikamera, stabilisering af rystede optagelser, arbejde med masker, adjustment layers og lave color corrections og grades. Og du kan gøre det hele i 4K, hvis du har computeren, der kan trække det, og eksportere din færdige videoproduktion i et utal af formater.

Med andre ord har Premiere Pro CC, alt hvad du behøver til langt de fleste videoer til sociale medier og hjemmesider – og mere til.

Adobe Premiere Pro CC er en del af Adobe Creative Cloud. Det betyder, at du skal betale et månedligt abonnement for at kunne benytte det.

Du kan enten betale omkring kr. 186,- inkl. moms for blot at få adgang til Premiere. Eller du kan vælge at betale godt kr. 462,- inkl. moms for at få adgang til hele Adobes kraftfulde softwarepakke, som også kommer med After Effects, Photoshop, Lightroom og meget mere.

Du har mulighed for at prøve programmet i nogle uger gratis, så du kan se om det er noget for dig.

Hvis du ikke bryder dig om abonnementsordningen, så findes der også Adobe Premiere Elements, der er en skrabet udgave, der koster knapt kr. 800,-. Det er et engangsbeløb. Til gengæld skal du så betale for opdateringer, når der kommer en ny version (hvis du ønsker det).

Jeg har arbejdet en årrække i Adobe Premiere Elements, men vil faktisk ikke anbefale det. Selvom du kan det meste, af det du har brug for, så er workflowet og user interfacet dødfrustrerende at arbejde med, og jeg har også oplevet programmet som ustabilt.

I dag bruger jeg Adobe Creative Cloud sammen med DaVinci Resolve (til colour grading) og en række andre programmer.

Avid Media Composer

Avid Media Composer er den store tunge dreng i klassen, der er blevet brugt på utallige Hollywood- og TV-produktioner. Avid Media Composer kan bruges på både MAC og PC.

Avid Media Composer kan alt det som Premiere også kan – altså alt hvad har brug for til din SoMe-video.

Avid Media Composer er bygget op omkring samarbejde i teams, så hvis en person ændrer noget på et track, kan kollegaen få samme ændring på skærmen automatisk.

Avid ejer også ProTools, som er et af de mest brugte lydredigeringsprogrammer i lydstudier verden over. ProTools og Media Composer er nu blevet integreret med hinanden, så du kan arbejde i to af verdens førende redigeringsprogrammer samtidig. Det kræver dog en yderligere investering i ProTools også, hvis du vil have det fulde udbytte.

Avid er også gået over til abonnementsbetaling, og du kan får den fulde version af programmet for omkring kr. 185,- inkl. moms om måneden.

Hvis du vil snuse lidt til programmets funktionalitet, kan du prøve gratisversionen Media Composer | First. Her er du begrænset til at kunne bruge fire videospor og du kan maksimalt arbejde i FullHD.

Andre

Premiere Pro og Avid Media Composer er nogle af de helt tunge drenge til videoproduktion, og de kan bruges på både MAC og PC.

Til Mac findes Final Cut Pro X, som også kan mere end rigeligt til SoMe-videoer og deslige. Final Cut er også et velkendt program for mange, og Apple har rullet en masse opdateringer ud til det i de seneste år.

Mange professionelle, der har brugt programmet er dog blevet frustreret over nogle af de nye ting, som Apple har indført i programmet – som fx en form for “magnetisk” redigering (magnetic timeline). Apple har forsøgt bevæge sig væk fra den traditionelle sporbaserede redigering og mere i retning af et “flydende” brugerinterface. Om det er lykkedes kan du selv vurdere.

Macs kommer med iMovie installeret. Min anbefaling er at starte der, og så derefter overveje, hvilket større program, du vil opgradere til, hvis du finder det nødvendigt overhovedet at opgradere.

Andre programmer, jeg vil anbefale dig, at du tager et kig på, før du beslutter dig er:

  • Hitfilm (Mac/PC), der har en en gratisversion, der hedder Hitfilm Express.
  • Lightworks (Mac/PC/Linux) som også har en gratis version, der hedder Lightworks Free.
  • Sony Vegas Pro (PC) – også en af de tunge drenge, men kun til PC. Har en skrabet version, der hedder Vegas Movie Studio.
  • DaVinci Resolve Studio (Mac/PC) er i udgangspunktet et program til colour correction og colour grading, men kan i dag faktisk bruges som et redigeringsprogram også, da de har implementeret flere og flere features, man kender fra andre NLEs. Der findes en gratis version, som er meget kraftfuld, der hedder DaVinci Resolve.

Hvad du vælger, er op til dig og i sidste ende en smagssag. Den fulde version af alle de nævnte programmer kan alt det, du skal bruge og mere til. Jeg anbefaler, at du gør brug af mulighederne for at prøve dem af gratis, så du kan se, hvad der passer bedst til dit workflow.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Colour correction og colour grading

Colour gradingNår du har redigeret din videoproduktion, kan det være en god idé at tage et ekstra kig på farverne i den. Ser den ud, som du gerne vil have den til? Har den et samlet look eller svinger den meget i lys og farvetemperatur, når du fx klipper mellem dækbilleder og interview?

Farverne på din videoproduktion starter allerede i det øjeblik, du er ude at filme. Hvilket rum er du i? Hvilket lys har du til rådighed? Er der malerier på væggene? Hvilket tøj har din hovedperson på etc.

Hertil kommer så, hvilken kameraprofil du vælger at filme med. De fleste kameraer har forskellige profiler, som har betydning for farver, kontrast, farvemæthed m.m. Så hvad du vælger her er med til at give dig et udgangspunkt.

Når du så kommer hjem og får åbnet filerne i dit redigeringsprogram, kan det være, at du finder ud af, at nogle scener er undereksponeret, du har glemt at sætte hvidbalancen korrekt eller noget tredje. Det kan også være, at du ikke synes, at din videoproduktion har et samlet look. I så fald er det tid til colour correction og colour grading.

Colour correction er processen, hvor du retter fejl og justerer dit materiale, så det er “korrekt”. Det er her, hvor du justerer hvidbalance, farvenuance, kontrast, lysstyrke, farvemæthed, skarphed, reducerer digitalt billedstøj etc. Man kan beskrive det som en klinisk proces.

Colour grading er en mere kreativ proces. Det er her, hvor du går ind og arbejder med, hvilket look din videoproduktion skal have. Skal den ligne noget, optaget på Kodakfilm i 1970’erne? Skal den ligne en bestemt Hollywoodfilm? Skal den have en bestemt tone – blålig, grønlig, rødlig?

En genvej til at give et bestemt look, er at bruge en LUT. LUT står for Look Up Table, og er en række data, som ændrer hver farve i din videoproduktion til en ny forudbestemt farvetone. Du kan se på dem som en slags presets, a la når du tilføjer et farvefilter til dine billeder på Instagram.

De fleste videoredigeringsprogrammer i dag kommer med effektive værktøjer, du kan bruge til farvekorrektion og colour grading.

Hvis du virkelig vil i dybden farvearbejdet, skal du tage et kig på DaVinci Resolve Studio og gratisversionen DaVinci Resolve. DaVinci Resolve er udviklet med colour correction og colour grading for øje, og det er her, du virkelig kan gå ind og tage kontrol med farverne i dit billede.

DaVinci Resolve er et node-baseret program. Hvis du ikke har arbejdet med nodes før, anbefaler jeg, at ser nogle tutorials på YouTube først. Det kan være ret intimiderende de første gange. Men når du først har fået konceptet ind under huden, er det virkelig en effektiv måde at arbejde med farver på.

Som nybegynder er der dog en del at hente ved at lave hele din videoproduktion i et enkelt program. Problemet med DaVinci Resolve er nemlig, at det ikke bare lige sådan integrerer med de andre videoredigeringsprogrammer. Du kommer altså ud i nogle processer, hvor du skal flytte dine filer fra et redigeringsprogram, over til DaVinci og tilbage igen.

Jeg ville starte med at lave hele din videoproduktion inkl. redigeing og farvekorrektioner i fx Premiere eller DaVinci fra start af – og blive i det program hele tiden. Med tiden kan du så begynde at hive projektfilerne over i andre programmer, som du skønner, det bliver nødvendigt.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Royalty-free musik til videoproduktion

Royalty-free musik til videoproduktionMange videoproduktioner gør brug af underlægningsmusik. Og det er der mange gode grunde til.

For det første er musik et fantastisk element, når du vil sætte en bestemt stemning i din film. Har din film et dramatisk budskab, et opløftende budskab, er den humoristisk eller noget helt fjerde? Musik kan understøtte dette.

For det andet er musik rigtig godt til at skabe en kontinuitet. De fleste videoproduktioner består af mange små klip, som måske både springer i tid og rum. Musik kan bruges til at skabe en sammenhæng mellem alle disse, så produktionen står som en samlet enhed.

Musik kan også bidrage til at skabe et godt flow i billederne, hvis man forstår at klippe til og mod de rytmiske skift i musikken.

Du skal som udgangspunkt have tilladelse eller licens til at bruge musik i dine videoproduktioner. Ellers kan du i bedste fald risikere, at fx YouTube slukker for al lyden i din video, og i værste fald, at du får en retssag på nakken og skal betale erstatning.

Derfor er det en god idé at købe licens til royalty-free musik, som er musik, du må bruge uden at skulle betale royalties til kunstneren, hver gang din video bliver afspillet.

Jeg vil ikke skrive så meget mere om royalty-free musik her. I stedet vil jeg henvise til en mere dybdegående artikel, jeg har skrevet om emnet: https://apertura.dk/guide-royalty-free-musik-til-videoproduktion-hvad-hvorfor-hvor-og-hvordan/


Jeg håber, denne guide har kunne hjælpe dig videre med videoproduktion. Hvis du har brug for undervisning i nogle af de emner, jeg har gennemgået i denne artikel, så tag et kig under kurser.

Hvis din virksomhed eller organisation har brug for en ekstern professionel producent til at varetage jeres næste videoproduktion i fx København, Odense eller Aarhus, så tag et kig under priser, for at se hvad jeg kan tilbyde. Billig videoproduktion behøver ikke være dårlig videoproduktion. Apertura kan stå for jeres videoproduktion i hele Danmark.

Held og lykke med din næste videoproduktion!

Tilbage til indholdsfortegnelsen